- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
149

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149 Lodsen og lians Hustru

62

af den grunde, af alskens Fartøier opfyldte Zuydersjø,
hvor de mangesteds ikke kunde øine Land.

Elisabeth sad oppe paa Dækket med den lille Gjert
og spurgte ivrigt Lodsen, som de efter Pligt havde faat
ombord, om alle de flade, sandgraa Øer og Byerne, som
efterhaanden viste sig; — hun kjendte Navnene paa de
fleste, fra de Aar, hun havde været i Amsterdam.

Undertiden blandede ogsaa Salve sig i Samtalen, naar
en eller anden Oplysning kunde interessere ham, men
han gik for det meste kun taus og hørte til eller stod
og saa ud med den lille Gjert paa Armen.

Et Kirketaarn i Nærheden af Øen Urk, der fortaltes
at være opført af norsk Granit, lod til at opfylde hende
med megen patriotisk Tilfredsstillelse.

Ved Terschelling er Løbet fra Zuydersjøen ud i
Nordsjøen afmærket som et trangt Stræde med flydende sorte
og røde Bøier. Selv i dette rolige, blanke Veir gik der
paa den hele Strækning uhyre koghvide Braat tæt ved
paa begge Sider, og Elisabeth udbrød i et forskrækket
Spørgsmaal til Lodsen om, hvordan her da maatte se
ud i Storm, naar hele Havet stod paa?

«Det er det bedst ikke at se,» — sagde Lodsen med
et vist Alvor.

«Men I er da derude retsom det er, Lods?»

«Aa — det er saa min Haandtering» — sagde han
kort.

Salve blev ved denne Vending af Samtalen staaende.

«Ja, vi har Lodser i Norge ogsaa,» — yttrede hun —
«som ikke er saa rædde om Trøien, — det er et stolt
Liv!»

Hollænderen lod ikke rigtig til at kunne være med
paa Begeistringen; han bemærkede kun koldt:

«I to Aar efter hinanden, — det er nu tre Aar siden,
— mistede de herude paa Amland ialt femti Lodser. De,
som sidder igjen i Rederne, synes nok, det er lidet ved
den Ære! Mange af dem har nu knapt det tørre Brød
i Munden.»

«Ja, men det er stolt, Lods! — Jeg vilde synes, at
det var stolt,» — sagde hun.

Salve gav sig til at gaa igjen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free