Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151 Lodsen og lians Hustru
62
en egen forstærket Betydning af det hemmelighedsfuldt
spøgelsesagtige.
«Ja, Doggeren kan være styg, og kan kanske blive det,
inden vi faar krydset den af!» — endte han betænkeligt
og bøiede sig bagover med Nakken mod den Bjælke, der
gav ham Rygstød, idet han gav sig til at bese
Veirfor-toningerne. Der jagede et hastigt Skytræk foran
Fuld-maanen.
«Nu da, Nils» — mindede Tømmermanden — «det var
om de gamle Fisk og de gamle Skuder!»
«Ja, de tyr fordetmeste hid til Doggersbank og
kanske nogle andre Pladser i Verden; derfor er her altid
som en Ligsang i Sjøen og saa mange Lyd og Ting, som
én ikke rigtig forstaar.»
Alle blev med ét stille; thi det var som Fartøiet
pludselig stoppede op midt i Farten med et haardt Stød, og
Stødet af en svær Næsesjø regnede ind over Dækket.
«Hun hørte det,» sagde Tømmermanden uvilkaarligt
— «for hun er gammel, Skuden, og liker ikke at fare
over Kirkegaarden!»
Elisabeth syntes, den sidste Sætning lød saa
uhyggeligt, at hun reiste sig og begav sig til Ro.
Man fik endel Sjøgang om Natten med dumpe Stød,
som om man kunde være paa meget grundt Vand,
hvilket Loddet dog viste, at der ikke var.
Men næste Morgen, da man var omgivet af en tæt
Havtaage næsten som en Mur, laa Ankerkjættingen ved
Magten af de sandfyldte Sjøer opskudt hen over
Dækket med en vis Regelmæssighed.
At dette ikke var tilgaat paa en naturlig Maade, men
var et Varsel, som stod i Forbindelse med Doggerens
Mysterier, og at der var «døde Hænder» paa Banken,
fandt flere af Mandskabet ikke urimeligt, og Nils
rystede paa Hovedet.
Ud paa Formiddagen begyndte man at se Solen som
en svag Lysning oppe i Taagen, og ved Middagstid
klarnede det pludselig op til et straalende Solskin henover
den grønlige, af en frisk Bris hvidtoppede Havflade.
Elisabeth var gaat op paa Dækket for at nyde godt af
Solvarmen; thi det havde været taagekoldt, og hun saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
