Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Lodsen og lians Hustru 62
nu med Overraskelse, at de laa omgivet af hvide Seilere
paa alle Kanter.
Det var et isandhed pragtfuldt Skue, som hun fra sine
Pigedage paa Skjæret vel vidste at beundre. I sin Trang
til at meddele sig kaldte hun paa Salve.
Den smukkeste af dem alle var dog uden
Sammenligning Korvetten «Nordstjernen», der stod for fulde Seil
paa skjøns for dem nedover mod Kanalen; — den skulde
paa et Middelhavstogt. Dette Orlogsskibs Ry var gaat
langs Kysten, og Elisabeth havde i sin Tid mange Gange
sværmet for at se det. Hun udbrød nu, som der foregik
en Gjenkjendelse ikke til at tage feil af:
«Dette er «Nordstjernen»! — Ser Du, hvilket stolt,
herligt Skib det er, Salve. Nu tager de ind Topseilene!
— Ser Du, hvor det løber i Sjøen med den hvide Rand
langs Skroget og pløier for hele Seilpresset med
Splitflaget efter sig? Hvor net og fin — med alt det rappe
Mandskab opefter Riggen mellem de svære smukke Seil;
— de bjerger Topseilet, som det kunde være en Flok
Fugle paa Raaen! Jeg tænker — tænkte mig» — rettede
hun sig — «Tordenskjold ombord i fuld Jagt, som de
farer rumskjøds nedover. Er dette ikke et stolt Skib!»
— udbrød hun begeistret til Salve; men han stod og saa
ret ud og svarede ikke.
Salve vidste, — hvad Elisabeth ingen Kundskab havde
om, — at Løitnant Beck var med som
Trediekomman-derende paa dette Aars Togt, og hans Hjerte pintes ved
alle disse hendes Udraab i Anledning af det Skib,
hvormed han fo’r.
«Det var «Nordstjernen», som alene af alle krydsede
Strømmen op i Gibraltarstrædet!» — vedblev hun. I sin
Tid havde hun mærket sig dette berømmelige Faktum
ved sit Eventyrskib, der havde afløst «Najaden», og
udtalte det nu med en vis stolt Følelse.
«Hvad siger Du, Salve,» — sagde hun stigende for dog
at vække ham op til at svare — «om Du var Chef
ombord paa et saadant Skib?»
«Ja, det var andet end at staa med en slig Træsko
under Foden som den lasede «Apollo», det forstaar sig!» —
svarede han bittert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>