Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Lodsen og lians Hustru 62
Horisonten til Luvart og alt begyndte med drivskyet Luft
at sende Hvin gjennem den gamle Takkelage. De
ventede utaalmodigt paa Ordre til at bjerge flere Seil; thi
det var ikke tvilsomt, at de maatte gaa for Stormseil til
Natten.
Det syntes at være i det seneste Laget at Salve
besluttede sig; thi, da han pludselig raabte over til dem, at
der skulde tages to Rev i Brigseilet og Mersseilene
stumpes, havde de alt Veiret over sig. Han sprang idetsamme
agterud og greb Raaberen. Da han skyndsomt kom forbi
Elisabeth, som sad i Læ af Hytten, sagde han kort og
barskt, næsten uden at se paa hende:
«Her er ikke Veir at 6idde oppe i nu, Elisabeth! —
Du faar gaa tilkøis med Barnet!»
Dette indsaa ogsaa Elisabeth selv, og hun gik; men
der var noget smerteligt overrasket i det Udtryk,
hvormed hun først stod lidt nølende og saa efter ham. Han
havde aldrig før tiltalt hende saadan; — hun syntes
næsten, det lød som om han hadede baade hende og
Barnet!
Mandskabet havde ventet, at han vilde lænse undaf
for Veiret og ikke forcere den gamle Brig med
Krydsning i en Nat slig, som de her saa for sig, og det var
derfor med stumt Misnøie, at de efterkom Ordrene til
at strække Halser og Braser paa de Seilstumper, for
hvilke de gik.
Det skreg og klagede i de gamle Blokke, medens de i
Halvmørket stivhaledes midt i Haglskuren, og det svært
krængende Skib pressedes i Vinden og stødte og
stampede i Braadsjøerne.
Nils Buvaagen var en sjælden Rorgjænger og havde
en mærkelig Haand til i Mørket at kjende, om Fartøiet
luffede eller girede. Han og en anden Mand stod tause
ved Rattet, medens Salve gik op og ned til Luvart i
Nærheden. Ved Skjæret fra Nathuset, som undertiden lyste
paa ham, syntes Nils at han saa graableg ud.
Nils havde paa Hjertet at sige noget, men han saa ikke
ud, som det var raadeligt.
«Falder af tre, fire Streger, Kaptein» — varskoede han
— «Sydost til Ost!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
