- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
153

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

153 Lodsen og lians Hustru 62

Han følte, at han ikke formaaede at beherske sine Ord
længere, og vendte sig pludselig fra hende, idet han lod,
som han med ét blev optaget af Ordrer til Folkene.

Elisabeth blev staaende betuttet.

Hun maatte have saaret ham heftigt, men forstod ikke
klart hvori. Hun tog ikke feil af den tordnende Stemme,
hvormed han kommanderede, og hans Mine, medens han
stod hende paa den anden Side af Rattet med Haanden
i Brystet; — hun var vis paa, at den var knyttet
indunder Pjekkerten.

En Stund saa hun ud, som hun overveiede; men
derpaa fik hendes Ansigt Præget af en bestemt Beslutning.

Hun vilde tale lige ud og ligesaa godt først som sidst
have en Scene med ham om den Sag; thi dette var dog
for urimeligt, — han kunde dog ikke være jaloux paa
et Skib! Og ialfald — sagde hun sig med et Hovednik
— vilde hun ikke længer vide af det; det blev jo til den
utaaleligste Utryghed ved det mindste Ord og stadige
Knappenaalsstik! Der maatte engang komme til en
Klarhed og Rede om dette.

Og nu skulde det ske, — saa han dog engang kunde
faa Øinene op for, hvad det var for Naragtighed fra
Grunden af, han fo’r med.

Hun følte sig lettet ved Udsigten til endelig engang at
faa afkastet denne stille, usynlige Byrde, der saalænge
havde knuget paa deres Ægteskab.

Der blev imidlertid ikke Anledning dertil den hele
Eftermiddag. Det saa atter ud til Uveir, og endel af
Seilene skulde reves. Siden gik han et Par Timer frem
og tilbage forud ved Ruffet. Hun forstod, at han med
Villie undgik hende.

Det lod til, at ogsaa Mandskabet havde en Følelse af,
at han nu ikke var god at komme nær; thi de skyede
stiltiende den Side af den snævre Dæksplads forud, hvor
han gik.

I Olieklæder og Skindhyrer, som de havde itrukket i
Anledning af Veirudsigterne, stod de i Flok ved Spillet
og snakkede sammen med betænkelige Øiekast op mod
Riggen og ud imod Skybankerne, der rullede mørke i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free