Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Lodsen og lians Hustru 62
kommet noget ustyrligt dæmonisk i ham, og, som han gik
der i Uveiret og Mørket, var der Trods dybt i hans Sjæl.
«Nordstjernen», krydsende op Gibraltarstrædet, var det
Omkvæd, der stadig susede ham til Hjernen og brændte
ham vildt i Blodet, til det blev en hel Feberfantasi, hvori
han saa den seile og Elisabeth staa og udtale sin
Beundring. Men han skulde vise, at han ogsaa var Mand for
at krydse; — dertil behøvedes der ingen «Nordstjerne»
under Foden! Han skulde vise det samme i en
sprukken Pram.
Elisabeth syntes at have lagt an paa at stille Mand
mod Mand; — velan, lad staa tü! — Hun tog feil, om hun
troede, at han ombord i sin fattige Brig ståk op for
nogensomhelst Sjøofficer!
Et Par Gange, naar Kokken, der paa Reisen besørgede
Elisabeths Opvartning, kom op ad Kahytstrappen, havde
Salve spurgt efter, hvorledes det stod til og hørt, at hun
sad fuldt paaklædt nedenunder. Den sidste Gang havde
den godmodige Kok tilføiet i en egen varsom Tone:
«Hun længes nok efter at se Dem, Kaptein, — hun er
ikke vant til sligt.»
Havde Kokkens Øine kunnet kløve Mørket, vilde de
have set en haanlig Trækning i hans Ansigt.
Uden at svare gav han sig atter til at gaa op og ned
sin stadige Vei til Luvart mellem Kahytsruffet og
Rattet, idet han af og til maatte holde sig i Koffilnaglerne
under Rælingen.
Medens hans Jalousi og ophidsede Selvfølelse saaledes
saa alt med vanvittig Overdrivelse, havde Elisabeth
siddet nedenunder som et Bytte for mange Tanker.
Da hun gik ned med Barnet, havde hun en dump
Følelse af, at der var rammet hende eller nu skulde overgaa
hende en stor Sorg. Slig havde han aldrig vist sig mod
hende. Hun kunde ikke tænke og gav sig mekanisk til
at stelle om og lægge Barnet saaledes, som hun var
vant til.
Den rullende Køie var for dette kun en Vugge, hvori
det straks sov ind, trygt og roligt.
I den snevre Kahyt slingrede Lampen under Bjælken.
Et dunkelt Lysskjær faldt ned paa det grønne Opslags-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
