Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157 Lodsen og lians Hustru
62
bord, der stod mellem Kahytsvinduerne, og hen paa
Knagger fulde af Sjøklæder, der bevægede sig frem og
tilbage paa Væggen.
Hun stod med Albuen lænet ind i Køierummet og
støttede Barnet, medens hendes Øine hvilede paa dets Ansigt.
Salves Færd havde været saa forunderlig, hans Øie saa
skyt, og hun havde faat Indtrykket af, at det vilde være
at vove alt, om hun nu holdt ved sin Beslutning at bringe
ham til at tale lige ud. Men der gjærede paa den anden
Side en næsten ubetvingelig Trang til med et raskt Greb
at faa afkastet hele dette Aag af Uklarhed mellem dem
og engang komme paa det rene.
Hendes Mine bar endnu Præget af en Strid uden
Resultat, da den fortabte sig i en ængstelig spændt Lytten.
Gjennem den bedøvende Knagen af Skibstømmeret i de
stedse sværere Rullinger, hørte hun Salves barske
Kommandoer og Lyden af Trosser, der haledes hen over
Dækket under ivrige Raab af Folkene. Af og til rystede
hele Skibet af pludselige Stød, og hendes Fødder vilde
lette sig fra Gulvet, saa at hun maatte holde sig i
Køie-kanten, medens hun støttede den lille. Hun forstod, at
det var blevet et svært Veir, og ventede, at Salve skulde
komme.
Efter en Stund hørte hun, at det gik i Trappen. Men
den, som viste sig, var Kokken. Med et af Veiret rødt,
vaaddryppende Ansigt stod han og holdt imod Døren,
der vilde falde igjen. Han forhørte sig om, hvordan det
stod til.
«Det er vist et svært Veir?» — spurgte hun efter en
Pause, hvori hun synkede sin Skuffelse.
«Et overhændigt, Madam; men det vil nok blive
lettere, naar Kapteinen lader falde af — for vi krydser
haardt, Madam.»
«Hvad var det for Larm isted paa Dækket?»
«Aa, — vi lagde bare over paa ny Boug, og saa var
Forremersseil uklar, — og saa røg Klyveren. — Men han
falder nok af, Madam,» — gjentog han godmodigt
trøstende. Af den Tone, hvori han sagde dette, fremgik
dog, at hans Hjertensmening var, at dette burde være
sket forlængst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
