- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
161

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

161 Lodsen og lians Hustru

62

«Fald af, — om hun lystrer!» — raabte han til
Manden ved Roret. — «Til Økserne, Manne!»

Briggen laa med sin skrøbelige Rig i vreden Stilling
til Vind og Sjø, helt over paa Siden, og Sjøerne
brækkede over den som et Skjær.

Selv var Salve oppe i Forremerset og kappede den
knækkede Mersestang, der gled ned udover til Læ i Sjøen.

Under den svage Graalysning af Dag, hvori Mændene
knap kunde skjelnes, gik Økserne i de stærke Næver
med febrilsk hastige Slag i Barduner og Stengeriggen,
Stage og Leitere.

Men, medens Arbeidet stod paa, mistede de under den
overhændige Slingring, Slag i Slag Storebramseil og
Mers-seil med Ræer og Tilbehør. Fokkestaget brækkede,
Stor-seilet sønderreves, Underræerne og Fokkemasten
skamfiledes.

Da det endelig efter fortvivlede, stadig livsfarlige
Anstrengelser var lykkedes at fri Fartøiet for Belemringen
af Riggen, laa det som et halvt Vrag der vanskeligt kunde
styres uden efter Vinden.

De havde ikke andet at føre end Brigseil og Fokken,
og for disse holdt Salve undaf Veiret — det eneste, der
var at gjøre — under Paavente af, at det stigende
Daggry skulde vise, om de havde fri Sjø for sig eller det
frygtede Jylland. Det sidste var for denne vestlige Storm
i deres hjælpeløse Forfatning noget nær ensbetydende
med Indstranding paa Revlerne og Undergang.

Ved Daggry skjelnede de, at de havde Horns Rev med
Blaavandshuk langt nede i sydostlig Retning; de laa
omtrent udenfor Ringkjøbingfjord, og der var nu intet
andet at gjøre end at prøve at klare Kysten.

Deres Haab beroede paa, om Veiret vilde bedage sig
eller springe om mere sydlig, samt paa Strømmen, om
den ikke satte dem for haardt under Land.

Med endel Møie fik de sat en Nødklyver, hvorved de
vandt at kunne støtte Fartøiet lidt bedre op i Vinden.

Salve gik paa sit ramponerede Dæk, hvor endel af
Skandseklædningen samt Ruffet forud var brækket ind,
medens Mandskabet to og to afløste hinanden ved
Pumperne, thi der var længst meldt halvtredie Fod Vand i

11 — Jonas Lie: n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free