Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Lodsen og lians Hustru 62
Pumpesoden, og der stod nu trods Pumpningen alt over
de fire.
Briggen maatte have faaet en alvorlig Læk, der var
saa meget betænkeligere, som de paa Returen kun gik
for Ballast og ikke havde Trælasten at flyte paa.
Der uddeltes den Morgen Ekstrarationer af alle Slags;
thi, uagtet der arbeidedes med forceret Liv, var der vel
ingen ombord, som ikke havde en Tanke om, at denne
Dag maaske kunde blive hans sidste.
De var passeret Høiden af Aggerkanalen og haabede
paa lidt friere Farvand, straks Kysten udenfor Thyland
begyndte at skraane mere østover.
Til Elisabeth havde Salve yttret:
«Jeg er bange for, at vi kan være nødt til at landsætte
paa et beleiligt Punkt.
Vi mister Briggen,» — tilføied han med lidt dirrende
Stemme.
Han la Eftertryk paa dette sidste, fordi han ikke vilde
sige hende det værste, — at det beleilige Punkt, han
talte om, ikke fandtes paa hele Kysten, og at her var
klar Livsfare.
Hun saa derunder saa tillidsfuldt paa ham, at det skar
ham i Hjertet, og han vendte sig bort.
Han skjulte ikke for sig, at han selv var Skyld i
Forliset, og havde i sit stille Sind besluttet at erkjende det
for Elisabeth. Men her var hverken Tid eller Sted dertil.
At han skulde miste Skibet gik derhos saare tungt i
ham; thi han syntes, at han havde arbeidet haardt i
mange Aar for de Skillinger, og at det var at blive en
mindre Mand igjen.
Elisabeth var virkelig glad i Hjertet og tænkte ikke
meget paa Briggen, som de skulde miste, men desto mere
paa, at det var lykkedes hende ved at vise sin ubetingede
Tillidsfuldhed at vinde en stor Seir hos Salve. Thi efter,
hvad hun i denne Nat havde oplevet med ham, var dette
sidste nu blevet hende alt.
Medens hun nynnede og vuggede Gutten paa sit Fang
nede i Kahytten for at faa ham til at sove, stod der en
energisk stor Beslutning i hendes Aasyn, og det var med
vaade Øine, at hun hviskede henover ham:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
