Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Lodsen og lians Hustru 62
vilde ende, før hun blev kvalt. Men hendes eneste Tanke
var at holde fast.
Da hun igjen kom til Bevidstheden, havde hun Salve
ved Siden af sig. Han holdt sig i samme Line som hun,
og aUe Folkene var tyede agterud, hvor de havde surret
sig. Briggen laa over paa Siden oppe paa den inderste
Revle med Agterenden høit. Den løftede sig og huggede
tungt mod Grunden med Stormasten udover til Siden,
medens der, Skavl i Skavl, gik svære Vandmasser over
For- og Midtskibet.
«Riggen til Læ maa kappes — skal vi klare os,
Gutter!» — brølede Salve gjennem den hule Haand og
sprang med en Økse i Haanden fremover.
Han blev hjulpet af Nils Buvaagen; og Elisabeth fulgte
med Dødsangst, hvorledes de to Mænd kappede Taug for
Taug, idet de alt imellem maatte holde sig i Riggen og
lade Havet gaa over sig. Efter et sidste Hug, der fried
dem for Masten, reddede Salve sig raskt agterud.
I næste Øieblik slængtes de af de sandfyldte gule
Braat over Revlen og derpaa Ryk for Ryk, Stød for Stød,
hen paa Grundingen indenfor, under stadig blindende
Overskyllen, idet Forskibet brækkede.
Salve beregnede koldblodigt, at dette var en Chance;
thi det lettede Briggen for den Vandtyngde, den havde
i Lasten, og den vilde nu bedre kunde løftes indover mod
Stranden.
Endelig, — efter et Par lange, forfærdelige Timer,
mod hvis Slutning, den regngraa Luft alt begyndte at
skumre lidt, og Klitteranden blev mørkere — lod det til
at Fartøiet stod fast i Grunden. Bølgerne brød nu kun
sjeldent over, men kastede da altid tungt Sand ind paa
Dækket. — De havde Udsigt til at plukkes itu, Planke
for Planke, om de skulde blive liggende slig Natten over,
— eller maaske graves ned i Sandet.
Til den ene Side af Grunden, — der, hvor de oppe
paa Stranden saa Folk, — løb en Rende med en rivende
Strøm, og de indsaa, at det foreløbig var deres Lykke, at
de ikke var kastede helt over i den; thi da vilde Briggen
være sunket. Paa den anden Side var der farbart, skjønt
tildels braadhvidt Farvand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
