- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
168

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

Lodsen og lians Hustru 62

i Kjæde Haand i Haand ude i Sjøen og landdrog
Baaden.

De hørte Glædesraab om sig ved Ankomsten, og han,
som havde siddet ved Roret, udbrød til Salve, der stumt
havde grebet hans Haand:

«Det var resolut gjort, Nordmand, at styre lige paa;
— uden det havde I ligget paa Revlen denne Nat!»

Med trohjertig Deltagelse og Gjæstfrihed blev de
forkomne Sjøfolk indbudt til at overnatte hos sine
Redningsmænd.

Bærende sit Barn paa Armen og af og til støttende sin
Hustru, fulgte Salve og det trætte Mandskab den brave
Ib Mathisen og hans Kammerater ind mellem Klitterne,
hvor Vinden ikke længer føltes.

De havde endnu over en Mil ind i Landet til de
nærmeste Fiskerhytter. Det skumrede, og de gik i trist,
udmattet Taushed, medens deres Ledsagere af og til
smaa-snakkede mellem sig.

Da de en Stund efter kom ud paa de flade Dyner, føg
Sandet dem pibende og svidende om Ansigt og Hænder.

Endelig saa de Lys fra en Klynge Hytter. Den største
af dem var Ib Mathisens, og didhen blev Salve ført
tilligemed sin Hustru, medens mandskabet fordeltes om i
de andre.

Ibs Hustru, en robust Kvinde omkring de femti med
et djervt, af Livet paa Heden brunet Ansigt, stod henne
ved Ilden med opsmøgede Ærmer ifærd med at bage,
da de kom ind.

Hun mønstrede de indtrædende et Øieblik spændt
uden at forandre sin bøiede Stilling; men ved Synet af
Elisabeth og Barnet udbrød hun med en Medfølelse i
Stemmen, der var bedre end al anden Velkomsthilsen:

«Den stakkels Kone med Barnet er kommet lige ind
fra Havet, Ib?»

«Ja, Maren, — Mathis og Peter var da Gudskelov ikke
at se i Farvandet!» — svarede han.

Det sidste lod til at være en lettende Underretning, og
hun gav sig uden at yttre videre ifærd med at sysle om
dem, idet hun og hendes voksne Datter trak en Bænk
til Hden for dem og satte en Kjedel paa for at skaffe
dem varm Drikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free