Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169 Lodsen og lians Hustru
62
Hun lod til at have en øvet Praksis i alt, hvad ler
hørte til dette; thi det varede ikke længe, før de alle
havde skiftet Klæder, og Elisabeth og Barnet laa i Seng.
Under sin Beskjæftigelse med dette gjorde hun af og
til Ib nogle sagte Spørgsmaal om, hvorledes det var
gaat til.
Salve, der sad med Haanden under Kinden og stirrede
ind i Ilden, hørte hende spørge:
«Monstro han selv eiede Fartøiet?»
«Ja, det var, hvad vi havde af Eiendom,» — svarede
Salve roligt; — «vi faar endda være glade ved, at jer
Mand frelste os, og har desværre kun lidet at takke ham
med, fordi han i dette Veir vovede Trøien og Livet ude
paa Revlerne.»
«Saa Du har lagt slig ud igjen, Ib?» — yttrede Konen
og vendte sig til sin Mand med et Udtryk af bekymret
Bebreidelse; det var dog ikke, som hun vilde have det
ugjort.
«For sligt tager vi ikke Betaling,» sagde hun lidt kort
til Salve og derpaa i en mildere Tone: «Vi har selv to
Sønner, som farer paa Norge, ser I; — der gaar tungt
Hav der ogsaa!»
Salve var bleg og anstrengt, og, efterat have spist lidt,
begav han sig til Ro.
Ud paa Morgensiden blev han dog liggende vaagen.
Han hørte en dump Dønnen og Tordnen fra Havet.
Elisabeth laa i urolig Feberdrøm og snakkede, opfyldt
af Forestillinger fra Strandingen. Af enkelte Ord lod det
til, at hendes Tanker beskjæftigede sig med ham. Han
laa og lyttede, uden at der kom nogen egentlig Mening;
men hun talte stedse uroligere.
«Aldrig! — Aldrig!» — sagde hun under et lydeligt
Udbrud; — «han skal aldrig faa høre et Ord om
Briggen!» — og efter en Stund hviskede hun fortroligt:
«Ikke sandt, Gjert? — Han skal finde os i Køien,
ellers tror han, vi er rædde.»
Salve laa bekymret for hende og følte under dette,
hvor usigelig han elskede hende. Men den Betragtning
gled dog ved hendes Ord ind hos ham, at hun alligevel
havde havt en Tanke bag sin Opførsel mod ham; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
