- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
172

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

Lodsen og lians Hustru 62

Hun hørte dette med lidt indre Overvindelse; thi hun
havde glædet sig til at gjense sin Stue. Og derpaa talte
de sammen om, hvordan det hele burde indrettes.
Da Salve siden gik paa Dækket, mumlede han:
«Hun er klog nok til at svare for sig!»
Hun kunde have svaret hvadsomhelst, og han vilde
nu altid havt Mistanke.

XXIV.

Vi kunne blot med enkelte Strøg følge deres Samliv
i de følgende ti Aar, hvori de boede paa Merdø, indtil
den Tid, da vi i Begyndelsen af denne Fortælling kastede
Blikket ind i deres Hus, — Salve var nu firti og
Elisabeth omkring de seks og tredive, — og skulle ikke
opholde os længere ved at beskrive et overdækket Saar,
som stadig voksede sig større, medens det grønne og
glædelige ved Væksten for hvert Aar blev sparsommere.

Han var blevet stedse vanskeligere at omgaas, og
Elisabeths stille, selvfornægtende Kamp i samme Mon
haardere.

Hun maatte veie sine Ord paa Guldvægt, omgaa hans
Saarhed paa de mest udtænkte Maader og kunde
alligevel støde an paa det mest uventede, da der pludselig brød
løs en Scene, saameget bittrere, som han aldrig direkte
udtalte sig.

Taalmodigt skjulende sit eget Oprør, havde hun kun
at vente paa, at det skulde gaa over medens Enden ofte
blev, at han taus og mørk gik tilsjøs.

Hun sad da gjerne i lange Stunder og græd.

Af og til kunde den gjemte Krænkelse og Harme
blusse voldsomt op i hende og forlange Luft. Men, naar
saa dette var over, dukkede igjen med hendes
Kjærlighed til ham den Tanke op, at det dog var hende, som
skulde hjælpe ham til at forvinde den dybe Mistro, han
havde faat ude i Verden; — hun saa med pint Sjæl,
hvormeget han selv led.

Hvor stolt var hun paa den anden Side ikke af ham,
naar hun hørte de andre Lodser optagne af, hvad han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free