Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsen og hans Iluslru
177
Hun svarede dengang ogsaa kun lidet paa hans
Bebreidelser, stod blot en Stund og saa paa ham paa en
saadan Maade, at han blev ilde tilmode, og gik derpaa
roligt ud. Han hørte, at hun steg langsomt op ad
Trappen.
En Timestid efter kom hun igjen ned i Stuen med
et Lys i Haanden. Hendes Mine var kold, og hun saa
ikke hen paa ham, medens hun efter Sædvane lukkede
og ordnede tilside der til Natten.
Beck søgte nu at berolige hende, idet han bad hende
ikke at tage sig det saa nær. Han vilde kjærlig tage
hende om Livet, men saa pludselig en harmglødende,
ligbleg Kvinde foran sig.
Nu tog hun Bladet fra Munden og, hvad Løitnant
Beck da fik høre, gad han vist ikke repetere selv for
sin bedste Ven; thi i Hjertet slog det ham som Sandhed,
om han end var den Mand, som snart igjen glemte det.
Hun kaldte ham en ussel Pjalt, der for Smiger solgte
hende og alt, hvad de havde havt dyrebart sammen, til
hvemsomhelst.
Der var — sagde hun, idet hun gjorde en Bevægelse,
som hun stødte til noget, hun i Bund og Grund foragtede,
■— ikke saa meget igjen af hans mellem hundrede Flaner
udstykkede Væsen, at det lod sig tage op af en Kvinde
med lidt Ære og Sandhed for sig.
Da Beck kastede sig hen i Sofaen og sentimentalt
udbrød, at han var en ulykkelig Mand, gjentog hun et Par
Gange i en usigelig foragtelig Tone:
«En Mand! — En Mand! — Havde Du været en Mand,
havde Du endnu eiet min Kjærlighed, — ialfald en
Gnist; men nu er, som Lyset her» — hun pustede det
ud — «alt mellem os slukt!»
Med disse Ord forlod hun Stuen.
Beck sad overvældet og næsten bedøvet af dette
forfærdelige Slag i hans huslige Lykke, og følte en
frygtelig Angst for, at det skulde være virkeligt alvor.
Hun sad den hele Nat inde hos sit Barn, og han
forstod, at han ikke turde forstyrre hende.
Trods den Overvindelse, det kostede hans Stolthed,
var han i de følgende Dage næsten ydmyg lige overfor
12 — Jonas Lie: II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
