Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Lodsen og lians Hustru 62
hende, og erkjendte baade varmt og hjerteligt sin Uret.
Han søgte endog at vise hende sin alvorlige Mening ved
en Tid at slaa om i et andet Forhold til Damerne og
opnaaede virkelig, at hun tilsyneladende var ligedan mod
ham som før, det vil sige venlig og rolig saaledes, som
hun havde været i det sidste Aar.
Det kom fra hendes Side aldrig til nogen sand
Udsoning. Dertil havde hun for klart faat Øiet op for, at
hans virkelige Væsen var som en løs Sky, der kunde
glimre baade i Aand og Elskværdighed, eftersom
Øieblikket og Menneskenes Ære spillede ind i den; men
han var for dybt egoistisk til, at en sanddru, alvorlig
Kjærlighed kunde fæste Rod, ensige give en fælles
Livs-vækst.
Følsom, honnet og godmodig, som han var, vilde han
have behandlet hvilkensomhelst Hustru udmærket endog,
om denne ikke havde gjort sig ham saa nødvendig som
hun. Men hun følte dog, at hun i sin selskabelige Magt
igrunden havde et Slags Selvforsvar; thi den bragte ham
til at se op til hende — noget, hans forfængelige Natur
trængte til for at se hende i det bedste Lys. Hun
erkjendte med Fortvivlelse i Hjertet, at hun i sin
Kjærlighed til ham havde grebet dybt feil, at der var intet
trofast, sandt at fæste sig ved, intet af det, hun engang havde
villet se hos ham.
Hun vidste Hemmeligheden ved denne for Verden
glimrende Mand, — at det var ingen Mand.
Hendes Ægtefælle levede og bevægede sig nu for
hendes Blik som et brustent Ideal, til hvilket hun var
bundet, — saalænge Livet varede. Der voksede Bitterhed i
hendes skuffede Sind, og denne blev saameget dybere,
som hun maatte lukke den inde i sin Sjæl og ikke havde
nogen at betro sig til.
Der stod for hende kun tilbage at være klog, at lade
sig nøie med et komfortabelt, i ydre Henseende anset,
Samliv og gjøre sig alt saa fordrageligt som muligt.
Livet var blevet hende saa ørkentomt, og netop i
Øie-blikke som, naar hendes Mand under Applaus glimrede
ved Bordet i en ildfuld Skaaltale, — syntes hun, det lød,
som Tomheden buldrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
