Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Lodsen og lians Hustru 62
«Saa Du har været ængstelig for mig, ventet?»
til-føiede han i en egen Tone, som han fandt noget at
bemærke ved denne Tiltale, men opsatte det.
«Det kan da ikke være det samme for mig, Mand, om
Du omkommer derude — véd Du vel.»
«Hvordan staar det til med din Moster?» — afbrød
han. «Er hun meget syg?»
«Hun kan se dig; — følg mig ind til hende, men gaa
sagte.»
Salve følte, at han blev paa en Maade nødt og
fulgte.
flan havde altid, saa vidt muligt, undgaat at se Mor
Kirstine og ladet sin Hustru alene staa for det Forhold.
Han var ræd de prøvende Øine, hvormed den gamle saa
paa ham, og mindedes altid den Advarsel, hun havde
givet ham om ikke at nærme sig Elisabeth, saalænge
han nærede en Tvivl i Hjertet mod hende.
Da han var kommet ind, gik han med Ærbødighed
hen til hendes Seng.
«Saa det er Dig, Salve!» sagde hun med svag Stemme.
«Du er ikke ofte at se. Elisabeth har været velsignet
mod mig, og Henrik er saa stille og snil; — hvor er
Gjert, — har Du ikke ham med Dig?» — Hun saa
spørgende efter ham.
«Han er hjemme ved Stuen, Moster,» — svarede Salve.
— «Hvordan staar til?»
«Aa Tak, — som Du ser; — jeg tænker saa tit paa,
hvad der skal blive af den Gut; han er saa vild af sig,
men saa god igrunden, Stakkel!»
«Aa, — Du skal nok se, vi skal faa ham frem!» sagde
Elisabeth, der stod bag Salve og nu nærmede sig
hende —; «men Du maa ikke tale saameget.»
Salve var pinlig berørt. Samtalen var netop truffet
til at komme lige op i det, som havde været Anledning
til Uveiret sidst hjemme, og saa tog Elisabeth det slig.
Han blev barsk i Minen.
«Du saa saa glad ud inat, Elisabeth! Hvem var det,
som var inde og talte med Dig igaar?»
«Det var Fru Beck.»
«Den unge?» — vedblev Mosteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>