- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
187

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187 Lodsen og lians Hustru

62

Der var et stille Smil om hendes Læber, og over hende
pludselig en helt anden selvbevidst Holdning. Hun var
i Ordets dybe Betydning lettet og indvendig befriet —
for en mangeaarig Tyngde. Endelig havde hun faat
Rede og Klarhed og kunde se gjennem det, der
hidtil havde ligget som en klam, tung, forvildende Taage
over hele Livet og gjort hvert Fodtrin, hver Tanke, hver
Glæde uvis.

Hun vidste nu, hvor hendes Ansvar laa, hvad hun vilde
og skulde.

Hun ventede, at Salve og Gjert skulde komme opad
Dagen, og tænkte meget paa, hvorledes hun da skulde
modtage ham. Det skulde og maatte komme til en
Forklaring mellem dem; men hun følte tillige, at hun
maatte gaa klogt frem.

Og midt under dette — med hvilken anden
Freidig-hed og Længsel ventede hun ikke paa ham.

XXVII.

Salve havde været heldig og bjerget ind til Hesnæs
et engelsk Barkskib, og derfor modtaget et stort Salær.

Han havde som vanligt gruet for Hjemkomsten; men,
da han ikke fandt sin Hustru og hørte, hvordan det
hang sammen, var han straks taget ind til Arendal for
at høre til hende.

Hun modtog ham ude i Gangen.

«God Dag, Salve,» sagde hun og tog ham i Haanden.

«Jeg har været meget ængstelig for Dig og ventet, kan
Du vide. — Du maa gaa stille — didind.» Hun viste
ham ind i Sidekammeret. — «Og hvor er Gjert?»

Han saa lidt overrasket paa hende; det var ikke den
Maade, hun ellers pleiede at modtage ham paa. Der var
noget freidigt, som om hun selvgivet forlangte Regnskab
af ham for hans Fraværelse. Ellers var det altid ham,
som pleiede at overtage Begyndelsen og efter Behag vise
Glimt af sit naadige Humør.

«Gjert» — svarede han lidt kort — «er hjemme ved
Huset!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free