- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
192

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192

Lodsen og lians Hustru 62

var noget galt paafaerde med hans Mor, men vovede ikke
at komme med det Spørgsmaal efter hende, som laa ham
paa Hjertet.

Hans Far sad siden den hele Aften ganske stille henne
i det ene Hjørne af den sammenslagne Sengebænk, hvori
Sønnen pleiede at ligge.

Da Aftenstiden kom, satte Gjert noget Mad frem. Han
følte, at Situationen paa en eller anden Maade var
farlig, og gjorde det saa stille paa Taa, han kunde, men
netop derfor keitet, og han kom til at gjøre endel Allarm
med Talerkenerne.

Dette og den Frygt Sønnen viste for ham, irriterede
ham.

Han fo’r pludselig op og udbrød tordnende:

«Spørger Du ikke efter din Mor, Gut?»

Gjert vilde ellers blevet forskrækket, men nu gik han
i dyb Ængstelse for Moderen, for hvem han i Hjertet
havde taget brændende Parti, og saa svarede han
løvemodigt :

«Jo Far, — jeg har hele Tiden tænkt paa at spørge,
hvordan det staar til med Mor. — Kommer hun ikke?
— Stakkels Mor!» — udbrød han, og saa brast Gutten
i Graad, lagde Hovedet paa Armen og hulkede.

«Mor kommer igjen, naar Moster inde i Arendal er
bleven frisk,» — sagde Lodsen beroligende og mildt.
Men derpaa fo’r han igjen op:

«Du har intet at flæbe for, Gjert! Du kan faa reise
ind til hende, naar Du vil — imorgentidligt. Nu kan
Du gaa ind og lægge Dig inde i vor Seng!»

Gjert adlød.

Lodsen gik længe frem og tilbage paa Gulvet i stærk
Bevægelse.

«Det er altsaa det, hun har udrettet!» udbrød han. —
«hun vidste, hvad hun gjorde, og hvormed hun truer!»

Han satte sig igjen hen paa Sengebænken med
sam-menkneppede Hænder og stirrede ned mod Gulvet.

Lidenskaben gik vældigt i ham.

«Men hun tvinger mig ikke!»

Lyset holdt paa at gaa ud i Stagen, og han tændte et
nyt og satte ned i den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free