Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193 Lodsen og lians Hustru
62
Det var alt over Midnat. Han stod en Stund stille med
Stagen i Haanden og gik derpaa ind og lyste paa Gjert.
Han laa paa Moderens Plads med tydelige Spor af at
have grædt sig isøvn.
Lodsen stod der længe. Hans Læber sittrede og hans
Farve blev næsten graa. Smerten holdt paa at overvælde
ham.
Da gik han igjen ud og satte sig hen som før.
Da Gjert om Morgenen kom op, fandt han sin Far
liggende paaklædt paa Sengebænken. Han sov.
Det var tydeligt, at han havde vaaget hele Natten.
Det skar Gutten i Hjertet; — han syntes nu saa
bitterlig Synd i sin Far.
Denne vaagnede lidt efter og saa paa ham, i
Begyndelsen næsten lidt forvildet. Derpaa sagde han blidt:
«Jeg lovede Dig igaar, Gutten min, at Du skulde faa
Lov til at reise ind til din Mor i Arendal; — hun
længes kanske efter at se Dig.»
«Er ikke Mor syg, saa blir jeg helst her hos Dig, jeg
Far! — til Du selv reiser ind til hende. Henrik er jo
der.»
«Saa, Du vil det Du?» Stemmen var lidt toneløs, og
han saa paa ham, som han tænkte noget derved.
«Men jeg vil dog, at Du skal reise, Gjert!» — sagde
han pludselig i en anden skarp Tone, der ikke tillod
Indvending; «Mor havde ikke tænkt paa at tage videre
med sig. Du faar tage hendes Søndagskjole og andet,
som Du véd, hun behøver, med Dig i Kisten der. Det
kan vare længe før — før Moster blir frisk,» sagde han
og gik med det samme ud af Stuen.
Medens Gjert ordnede dette, holdt hans Far paa i
Fjæren at sætte den lille Sjægte ud og lagde selv Aarerne i
til ham.
Da Gutten reiste, strøg han ham over Kinden, men
sagde lidt bittert:
«Hils nu Mor og sig, at Far kommer ind, som han har
lovet, paa Onsdag.
Far nu forsigtig, — jeg har ikke villet, at Du skulde
have Seil i Baaden, Gut!»
Han stod længe og saa efter Sønnen, der roede udover,
13 — Jonas Lie: II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
