Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Lodsen og lians Hustru 62
i Hjertet havde forladt hende! Havde hendes
Kjærlighed da været ham til Velsignelse?
«Nei, Salve, — Du skal ikke i din sidste Stund have
mig at takke for et sligt Liv!»
Om Natten vaagnede hun med et Skrig.
Hun havde drømt, at Salve forlod hende, og hun
raabte angstfuldt efter ham: «Salve! Salve!»
Den Morgen, Lodsen lagde til ved Bryggen, stod hans
to Sønner og ventede paa ham.
Den lille Henrik raabte gjentagne Gange i fuld Glæde
paa langt Hold ud til ham; men Gjert var stille.
«God Dag, Gutter!» hilsede Lodsen blidt; —
«hvordan staar det til med — Moster?»
«Det er bedre,» svarede Gjert.
«Hun sover ogsaa om Dagen!» triumferede
Posekige-ren, der havde opfattet, at det var dette, der skulde til,
for at hun kunde blive frisk.
Derpaa kastede han med en vigtig Matrosmanér Huen
ned paa Bryggen, saa han stod barhovedet med den
hvide, krøllede Lug.
Under ivrige «Halehoi — o — ohoi!» gav han sig til
at hale Landtauget, som Lodsen havde kastet, medens
Gjert, ganske overseende Broderens Bestræbelser, gjorde
det fast i Fortøiningsringen.
«Ja, ja, Gutter, — det er bravt; I faar nu begge to
blive her ved Skøiten og passe paa den, til jeg kommer
igjen. — Vogt Posekigeren, at han ikke gaar udfor
Bryggen!»
Med disse Ord gik Lodsen hastigt opefter Gaden.
Medens den lille Henrik legte Matros og var fuldt
optaget af alle sine Manøvrer i Skøiten, sad Gjert ganske
stille med Benene hængende ned i Lugehullet agterud.
Der kom Kammerater forbi, men han vendte bare
Ryggen til og var øiensynlig saa lidet oplagt, at de igjen gik.
Gutten var beklemt. Han havde forstaat nok af det
hele til at føie, at der maatte være et eller andet vigtigt
paafærde mellem Forældrene.
Der var noget søndagsstille over Elisabeth, medens hun
stod der ved Skorstenen og ventede sin Mands Komme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
