Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199 Lodsen og lians Hustru
62
Hun hørte ham ude i Gangen.
Da han traadte ind, gik en hastig Rødme over de faste,
udtryksfulde Træk, men den veg straks igjen, og hun
stirrede paa ham med halvtaabnede Læber, glemmende
at hilse.
Det undgik ham ikke, at der var en vis selvbevidst
Tryghed over hende. Saadan var hun netop den
Elisabeth, han elskede.
«Elisabeth!» sagde han med dybt Alvor og saa hende
ind i Ansigtet. — «Jeg har en stor Bebreidelse at gjøre
Dig: Du har ikke været sand. — Du har været skjult
mod mig gjennem mange Aar, jeg er bange for — al
den Tid, vi har levet sammen!»
Han saa paa hende mildt overbærende, som han
afventede hendes ligefremme Erkjendelse for at faa Lov
til at tilgive hende.
Men hun stod bleg og stirrede ned for sig, medens det
arbeidede i hendes Bryst.
«Og som jeg har elsket Dig!» udbrød han med et
Anstrøg af Bebreidelse — «altid, — høiere end mit Liv!»
Hun stod endnu en Stund taus og maatte samle alt
sit Mod for nu at tale ud. Endelig sagde hun lidt
tvungent uden at slaa Øiet op:
«Jeg hører, Du siger det, Salve! — men jeg har tænkt
over adskilligt nu.»
«Hvad har Du tænkt over, Elisabeth?» Hans Mine
blev med ét den mørke, barske, som hun vel kjendte.
Det betød, at hun havde stødt ham med sit Svar, at han
havde gaat hende imøde saalangt, som han vilde, og at
nu stod de ved Muren; længer bøiede han sig ikke.
«Har jeg Ret eller ikke Ret?» yttrede han skarpt.
«At jeg blindt har troet paa, at Du holdt af mig,»
svarede hun og saa ham blegt ind i Ansigtet — «ja, det
er sandt, og det er min Ære. Men har Du ladet mig se
det? Eller var det bare mig, som skulde give Dig alt?
Var min Glæde her i Livet da ingenting, og har jeg da
ingen Ret?»
«Nei, Salve!» sagde hun med harmfuld dirrende
Stemme og et Blik, der brændte af alt det, hun havde
lidt. «Sig Sandheden! Du har elsket Dig selv og, da Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
