Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Lodsen og lians Hustru 62
Hans Mor fo’r forskrækket op. «End Moster!» udbrød
hun, «Klokken er blevet over halv et! — og Maden er
ikke sat paa!» Hun skyndte sig ind til hende, og
Pose-kigeren syntes nogenlunde beroliget, da han indsaa, at
den værste Fare var over.
Mor Kirstine havde forstaat, at der maatte være noget
særligt paafærde mellem Ægtefællerne derude; derfor
havde hun ikke kaldt paa Elisabeth.
«Han spøger med den lille Henrik,» sagde hun for
sig selv —. «Det er mærkeligt, — jeg har aldrig
nogensinde før hørt ham le.»
Da Elisabeth nu kom ind, saa hun forskende paa
hende. «Er der hændt noget?» spurgte hun.
Elisabeth gik pludselig hen til Sengen og omfavnede
hende. «Ja, Moster,» svarede hun bevæget — «det
glædeligste i mit Liv!» og skyndte sig derpaa ud til, hvad
hun havde at gjøre i Kjøkkenet.
Den gamle saa efter hende. Hun nikkede et Par Gange
langsomt, betænkt:
«Naa — saa!»
Man spiste ude i Kjøkkenet; men Lodsen var ikke
sulten. Han stod med ét op fra Bordet og gik ind til
den syge. Han havde meget at sige hende og var længe
derinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
