- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / II Bind. Lodsen og hans hustru. /
203

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203 Lodsen og lians Hustru

62

Hun kjendte, at hans Arme skalv, og hendes Øine
fyldtes med Taarer. Det skar hende i Hjertet at se ham
slig. Med ét unddrog hun sig under en pludselig Tanke
og gik ind i det lille Sideværelse, hvor hun aabnede en
Skuffe. Hun kom ud med den gamle Seddel i Haanden
og rakte ham den:

Det er det Brev, som jeg skrev til Sjøofficeren, den
Nat, jeg flygtede fra Becks.»

Han saa lidt undrende paa hende.

«Jeg fik den af Fru Beck,» sagde hun. «Læs den,
Salve!»

«Undskyld mig, at jeg ikke kan blive Deres Hustru,
thi min Hu staar til en anden. Elisabeth Raklev,»
stavede han den store, vanskelige Skrift; men satte sig
derpaa ned paa Bænken og læste det op igjen.

Hun stod bøiet over ham og saa snart ned i det
skrevne, snart paa hans Ansigt.

«Hvad staar der, Salve?» — spurgte hun endelig.
«Hvorfor kunde jeg ikke blive Becks Hustru?»

«Fordi min Hu staar til en anden!» svarede han
langsomt og saa op paa hende med vaade Øine.

«Nei, ikke Du, — det var mig, som elskede en anden,
staar der. Og hvad var det for en anden?»

«Herren velsigne Dig — det var mig!» sagde han og
drog hende ned paa sit Fang.

Gutterne var blevne kjede af at vente dernede ved
Baaden — og især blev Posekigeren utaalmodig, da det
af mange sikkre Mærker blev klart, at det var over
Middagstid. Smaagutterne var alt komne forbi fra Skolen,
og det havde ringet over paa Kranen.

Han stak nu sin hvide Lug og det svedige Ansigt ind
ad Kjøkkendøren.

Mor og Far sad tilsyneladende meget glade henne paa
Bænken, men hans næste snare Blik hen til Skorstenen
viste ham det sørgelige Faktum, at der virkelig ingen
Gryde stod paa; der var ikke engang Ild at se. Idet han
helt traadte ind ad Døren, udbrød han grædefærdig:

«Har I alt spist Middag? Skal jeg og G jert da ingen
Mad faa!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/2/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free