Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rutland
19
Som hun følte, at hun kompromitterede sin Værdighed
ved yderligere Udbrud i Ord, holdt hun inde og saa sig
igjen om. Det var en Taushed, som udsagde mere om
Dækket og hele Sluppen end de mest talende Udtryk.. •
«Hvor er Kapteinen?»
«Stig kun paa, Jomfru!» — Kristensen rakte begge
Armene op for at hjelpe hende ned fra
Landgangsbræt-tet, der laa oppe paa Rælingen. «Lad falde, Jomfru!»
lød det videre opmuntrende, da hun syntes at nøie.
«Ikke saameget som en Trappe» — var Svaret, idet
hun med et fast Spring hoppede ned paa Dækket
saaledes, at hun bestemt undgik den velmente
Understøttelse.
Det begyndte at knurre forude og låve sig til en Gjøen.
«En Hund? — Maa jeg spørge, om den hører til
Skibet?»
Gripan gjøede pludselig vildt, og inde fra den hullede,
grønne Tine hørtes samtidig en heftig Fræsen.
«Jeg vil tillade mig at underrette om, at jeg har min
Kat med, og jeg er saa fri at gaa ud fra, at De er
forpligtet til at sørge for den lige saa godt som for
Sorenskriverens øvrige Sager. Jeg kan ikke rikke mig af
Pletten, før Hunden enten sættes paa Land eller spigres
forsvarlig ind i Hundehuset. Den ser ud som et rigtig
grusomt Bæst!»
«Jomfru, Skibshunden er lænket og faar da vel saa
blive paa Turen; den kan ikke komme to Alen fra
Hundehuset.»
Hun vendte sig nu til Skydsfolkene og sagde i en høist
overlegen Tone:
«Sæt Kufferten der, til jeg har faaet set mig om i
Kahytten; jeg vil nok vide først, om der er nogenlunde
anstændigt for en Dame, som saadan skal betroes til de
vilde Bølger.»
Hun havde sat Tinen og Paraplyen fra sig paa
Kufferten, slog med den frie Haand kraftig glattende ned
efter Kjoleskjørtet og skred saa kneisende ivei henimod
Kahytsruffet, hvortil Kristensen viste Veien. Hun
forsvandt ned igjennem Trappen, og Kristensen stod endnu
oppe ved Ruffet uvis, om han skulde følge hende, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
