Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Rutland
hun igjen hastig kom op. Hatten var stødt bagover paa
Hovedet, formodentlig ved en Berørelse i Farten med
Kahytsruffet, hvorved der fremkom en vakker
mørkebrun Haarfylde.
«Jeg maa gjentage, at som Dame af den opdragne
Stand kan jeg ikke forsvare at have mine Sengeklæder
nede i et saadant Hul. Det er saa mørkt som i en
Bagerovn; man ser ikke, hvad man gaar imod.»
«Rent er der, saadan som det bruges tilskibs, det kan
Jomfruen forlade sig paa. Der har levet gode Folk før
der i Kahytten! Det er bare noget mørkt, og naar De
bare har faaet vænne Dem til det, skal De se ... Anton!
Anton!» — raabte han.
En opløben, blond Gut viste sig sky og nølende.
«Tag Tougrullen bort fra Skylightet!... Det er intet
Under, Jomfruen fandt, det var mørkt; det dækker for
halve Glasset. Det er Skibsgutten, Jomfru! som De har
at kommandere over baade til Spulning og andet.»
Jomfru Een syntes imidlertid at være faldt i Tanker
over Skylightet, der var ganske lidet med tætte
Messingtraller:
— «Saa det er et Vindu ned til Kahytten det? .. .lige
i Taget, hvor alle disse Mandfolk gaar! Det kan jeg
aldeles ikke tillade. Jeg overlader det til Deres Takt,
Hr. Kaptein! om De ikke gjør rettest mod en ensom
kvindelig Passager ved at faa et Rullegardin for endnu
iaften.»
«Glasset er ikke til at se igjennem. Lægger vi
Pressenning over, blir der kulmørkt. Ja prøv bare, Jomfru! De
ser ingenting ...»
Jomfru Een stirrede. Hun trak høit paa Næsen:
«Ombord i et saadant Sjøskib har man selvfølgelig intet
Begreb om en Dames Vaner.»
Kristensens Forsikkring lod dog til at have gjort sit
Indtryk; thi hun gik over til at faa bragt sine Sager ned i
Kahytten. Idet den første af Kuffertene skulde ned
igjennem Ruffet, stansede hun den pludselig igjen ved bestemt
at lægge Haanden paa den:
«Som en Kvindesperson, der aldrig, før jeg kom hid
til dette Romsdalen, har havt andet end det faste Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
