Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Rutland
Hun fyldte fuldstændig sin Plads og hev Rattet efter
hans: «Luffe!» ... eller «Fald af!»... «Støt for Affald!»
...«Støt for Luven!» — saa godt som en anden
Ror-gjænger.
Da Kristensen derefter kom tilhage til Rattet sagde han:
«Ja nu har hun gjort Skibstjeneste, Jomfru! og skal
have stor Tak til.»
«Jeg holder ved, saalænge De behøver Hjelp, Skipper
Kristensen!»
«Jomfruen kan ikke aarke mere.»
«Lad det Snak fare, jeg har Kræfter nok.»
«Jeg siger ikke nei til Hjelpen, som det nu er. Men,
skal hun staa her ude i Veiret, saa er det bedst at tage
Sjøklæder paa; de hænger nede i Kahytten ved Skabet.
Jeg klarer Roret alene saalænge. Giv Dem blot Tid og
hvil Dem, Jomfru!»
Raadet lod sig ikke slaa Vrag paa. Da hun forsvandt
inde i Ruffet, udbrød han:
«Ikke troede jeg, at vi skulde fragte saa gjævt et
Fruentimmer, Anders! ... blot vi kan faa hende vel frem, saa
det ikke blir sidste Reisen! det ser ud til noget af hvert.
Men nogetsteds smætter vi os vel ind mellem Skjærene.»
«Det er Land, vi har der langt ude, Styrmand!»
«Har set det! — bare vi kan faa Tag i, hvor vi er, for
ind maa vi, mens det er lyst. Nils Kobbervig er jo
barne-kjendt udenfor Bergensleden; Du faar hjælpe ham op
og se til at faa ham til at skjønne, hvor pas vi er ... men
ikke et Ord til Jomfruen... Vi faar styre ind og lade,
som vi er fornøiet, Gut!»
«Ja vel! vi faar lade Glæden vare saa længe, vi kan,
Styrmand! Kan jeg bare faa Øinene op paa Nils
Kobbervig, saa styrer vi nok ind.»
Kristensen studsede, da han atter saa Jomfru Een
komme. Hun var i fuld Sjøhyre lige til Sydvesten og
saa ud som en undersætsig Matros med et krumnæset,
ungt og skjært Ansigt.
«Nu, hun tænker for Alvor at tage Tørn ved Rattet,
er det ogsaa bedst, hun gjør som andre Rorgjængere i
svært Hav og lader sig surre fast med en Seising... der
kan ingen vide.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
