Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rutland
27
have mere Seil at lænse med, skal vi klare Sjøbrækket
efter os.»
Fartøiet begyndte straks at skyde en anden Fart. Det
føltes som en hel Lettelse.
Kristensen stod imidlertid ved Rattet; han var
dryppende vaad og kobberrød i Ansigtet af Veiret og
Anstrengelsen. Et Par Gange saa det ud, som om Rattet virkelig
skulde tage Magten over ham. Jomfru Een fulgte det
med største Spænding.
«Gaar det saa paa, kommer jeg nok til at danse
Halling her ved Rattet!» undslap det ham endelig efter nok
et Ryk, hvori han holdt paa at tage Overhaling, idet
Anders Kok et Øieblik kom forbi. «Jeg raa’r ikke med
hende længer. Du faar begive Arbeidet derborte og tage
Tørn med mig her, saa faar vi se Kans til at faa hende
op i Vinden igjen og faa strakt Storseilet.»
Inden Anders Kok kunde efterkomme Ordren, saa
Kristensen Jomfru Een ved Siden af sig. Hun gjorde ingen
Omstændigheder, men greb til, og ban følte snart paa
hendes Tag i Rattet, at der var Styrke for mindst to slige
som Skibsgutten.
«Nei... nei, altid op, naar hun girer, Jomfru! — altid
støtte imod.»
Jomfru Een stemmede i med begge Hænder og al Magt
under Knaggene, medens ban hev Rattet paa Luvside.
Det kom igjen til et Krafttag; men Resultatet var, at
Kristensen udbrød:
«En kan aldrig vide. hvad der kan hænde!... det er
nok første Gang en Jomfru har havt Haand i Rutlands
Rat... Luffe ... luffe ... nei den Vei!»
Ogsaa Jomfru Een begyndte nu at hjælpe sig ved at
sætte Knæet paa Knaggen; men Vinden blæste
forskrækkelig om hendes Dragt.
Kristensens Plan var at faa holdt Fartøiet oppe i
Vinden en Stund for at han Anders Kok kunde faa Revet
ud i Storseilet og mulig ogsaa faa sat fuld Fok:
«Ser De, Jomfru! — saadan ... Luffe saa smaat... falde
af saa smaat... bare hele Tiden holde Seilet levende!
men hun maa ikke overstag! Jeg skal nok varsko til
Roret, naar det trænges.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
