Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Rutland
Kristensen var steget op i Vantet til Nils Kobbervig:
«Nu, skjønner Du nogenting af Landet?»
«Var vi blot længere inde! nu kan jeg bare gisse paa,
at det er Teksesundet søndenfor Bergen, vi bar dernede.
Javist maa det være Teksesundet! — Der — vil
Kapteinen se! ... som et Skar i Fjeldet, en Revne med
ligesom en liden Kam indover. Ja nu tog Tykket det...
Se nu!»
«Ja vel, vi faar nok dømme det til at være
Teksesundet, Nils! for til Natten tør vi ikke holde det gaaendes.
Bare ikke Strømmen sætter for langt ned.»
Da han igjen afløste Anders Kok ved Roret, sagde han
roligt: — «Nu har vi Greie paa Leden, Jomfru! Det er
Teksesundet, vi har dernede. Vi gaar lige ind! Du faar
holde brav Udkig deroppe i Vantet, Anders!... Nei,
Jomfru! — vi falder af og saa begynder den gamle Giringen
igjen.»
Der var en vis lun Humor i hans Stemme, der virkede
beroligende paa hende, thi hun havde paa det sidste
faaet en stærk Følelse af Fare.
De skjød nu en svær Fart, og Landet steg hastig op
foran dem. Stormen havde lagt paa.
Det var udpaa Eftermiddagen i den første Rand af
Skumringen.
Havet gik med tunge, blygraa Bjerge i mægtige
Skavler. Skyerne drev som graa Røg indover, Sjørokket
piskede, Tougene hven, sislede og peb, medens Anders Kok
vinkede til Roret oppe fra Vævlingen.
De havde Land ret forud, — hvide Skumstøtter og
Fossefald opefter alle Fjeldsider og Kløfter.
Kristensen stod rolig; men Jomfru Een var ikke blind
for, at Sveden perlede i store Draaber nedover det brede
Ansigt. Det kunde jo være Anstrengelsen; thi hun
maatte sande, han hev Rattet med Kars Kræfter.
En Stund efter sagde han meget alvorligt, idet han
pegte ud med Haanden:
«Ser De, Jomfru, det er did ind, vi skal. Løbet er
trangt. Nu gjælder det om ikke at gire saa meget som
en Svigt af Kursen.»
Det var to smaa Øer eller Skjær de skulde ind imellem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
