Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Rutland
hende. Sparebankbogen skulde han straks faa til at male
i Kahytten og stelle og reparere med ...
Hun saa ud af Kahytsvinduet.
«Naar det regner og skinner Sol paa engang, saa farer
der en Baadsmand tilhimmels! ...Ja det gaar saa mangt
underligt til... lidet véd én for sig!»
En Uge efter befandt de sig en Aften i fint Veir og
sagte Bris mellem Skjærene nede ved Grimstadkanten.
Maanen var oppe. Kristensen stod ved Rattet.
Skibs-gutten gik med Armen i Bind over Skulderen, og Anders
Kok nynnede paa en Vise forude.
Jomfru Een sad paa Forhøiningen ved Siden af Rattet
og strikkede Kniplinger; hun var paafaldende pen og
pyntet.
Hun havde underveis i det gode Veir, de havde havt
efter de Dage, de laa veirfast i Teksesundet, havt
mangen en godlidende Passiar med Kristensen og af og til
ogsaa, «siden hun nu engang havde begyndt,» moret sig
med at staa ved Rattet. Hun havde iaften netop muntert
erklæret, at, havde hun været Mandfolk, vilde hun helst
af alt været Sjømand.
... «men da skulde jeg nok vogtet mig for at tage Hyre
hos Skipper Kristensen!»
«Og hvorfor det, Jomfru Een? — De har endnu ikke
set mig gi’ nogen saa meget som en Lusing.»
«Aa nei; men De er saa lagt for at gaa udenskjærs!»
«Det kommer af, at jeg ikke er kjendt i Leden det,
Jomfru! Takke mig til en Bræks jø midt i Havet imod
et blindt Skjær herinde, som én ikke véd om, før én
staar lige paa det og er en arm Mand med det samme.
Nei, takke mig for fri Sjø.»
«Tilstaa kun, at det var uforsvarligt af Dem, at De
saadan gik ud om Natten lige til Havs.»
«Uforsvarligt? ... Kunde jeg saa sandt gjøre det op
igjen, — ja med Dem! ... Fruentimmer og Ferskmad har
jeg altid syntes, var lidt sødflaut; men De er et saltet
Fruentimmer, Jomfru Een! ...»
«Det maa være derude i Sjøen, jeg blev det,
Kristensen! for den lille Haandsrækning tænker jeg ikke, De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
