Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51 Rutland
Lodsen regaleredes med et særskilt Glas, som Bernt var
henne for at bringe til ham.
«Mor!» hviskede han ivrigt — «han siger, at han har
været med Lodsskøiten helt op til Wick i Skotland, og
at han har set fem seks hundrede Fartøier paa engang
seile ud paa Sildefiske om Morgenen.»
«Hold din Mund!» afbrød hans Far ham kort.
«Gutten kan da faa snakke» — mente Moderen.
... «og bestandig faa flere og flere Fluer i Hovedet om
at gaa tilsjøs» — brummede Kristensen.
«Der er dit Glas, Kristensen!» — hun rakte ham det
lidt kort.
«Naa, naa. Skaal Mor! — Ah! den var god. Javist,
Punsch laver Du saa god, som nogen i selve
Skipperklubben... Skade, at Du gjør det saa sjelden, Mor! Nu
saa smag paa den!» han rakte hende sit Glas, som hun
nogle Gange nippede til. Kristensens lune Blik, da han
satte Glasset bagom sig paa Skylightet, røbede, at han
vidste, hvad han gjorde.
Maanen var kommet frem. Den stod fuld og rund
agterlig lidt over Storseilsbommen, medens de for et sagte
Hæng af Vind slørede opefter det blanke Listerhav, der
næsten var frit for Dønninger og i Maaneskinnet klart
aftegnede Fartøiets Skygge med Seil og Ræer, Touge og
Blokke. Langt inde blinkede et Fyr.
Madam Kristensen havde trods sin praktiske Natur en
Svaghed for at sidde i Maaneskin saavelsom for
Sjømands-viser og romantiske Tildragelser.
Hun sad nu i den smukke Aften ved Siden af
Kristensen, der røg paa sin Merskumspibe; hun var i en lun
Passiar med Lodsen. De kom just fra den aarlige Tur
paa Stettin og Danmark med Potetes og Æbler, og
Madam Kristensen mente, at det vakkreste i hele Seilledden
var Øresund om Dagen, naar det laa fuldt af Seilere, og
Helsingørs Rhed om Natten, naar Skibene ligger Lys i
Lys og venter paa Vind.
«Aa ja... aa ja, Madam! — jeg skal ikke modsige
hende i det» — mente Lodsen — «og» — han tog et
Drag af Glasset, som han igjen varligt satte hen paa
Rælingen, — «jeg husker endnu paa engang, jeg som ung
4 — Jonas Lie: III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
