Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Rutland
«Har De Børn De?»
«Ja to Sønner.»
«Er De aldrig bange?»
«Aa nei,» — Lodsen smaalo — «jeg har den faste Tro,
at Vorherre tager mig, naar hans Time kommer, og han
tager ligesaa mange i Magsveir, som naar det blæser
haardt.»
«Ja, skal ikke De have af min bedste Trondhjems
Akevit, saalænge De er her ombord, og endda fri Reise,
saa kald mig ikke Madam Kristensen!» — Med disse
Ord forsvandt hun igjen under Dækket.
Hendes Nærværelse lagde jo altid et Baand paa
Tungen, indtil man blev klar paa Humøret. Var det slet, saa
hun straks et eller andet Sted, hvor Dækket var uspulet,
eller noget, som var iveien, og saa blev der Sjau.
Men i godt Humør, — ja det var en anden Sag, da
var det, som Nils sagde: «Smør og Solskin over hele
Dækket,» — og Mage til Menneske da! — Det hørte nu
engang med til Livet ombord i Rutland.
Lodsens Øine havde hvilt næsten dvælende længe paa
Madam Kristensen, hvis Fremtræden nok i hans Øine
havde nogen Lighed med en Styrtesjø, der pludselig var
steget foran Bougen; men hans poliske Ansigtsudtryk
efter hendes sidste Ord gav tilkjende, at hun nu ialfald
var skummet af uden Fare. Det var en Mand med skarpe,
regelmæssige Træk, over hvilke det broncebrune Haar
faldt med en blank Krøl ved begge Tindingerne — som
Ørene paa en russisk Themaskine. Hans graa Øine skjød
af og til et eget snart Blik, der rimeligvis hidrørte fra
hans stadige Livsvane at speide ud i Sjøbrækningen.
Der hørtes en Klirren nede i Kahytstrappen. Det var
Madam Kristensen, som kom op med et Bræt med Glasser
mellem hvilke der stod en hvid, rygende Mugge.
Man forstod, at der ikke blot skulde vanke almindelig
Skjænk af Dunken, men være rigtig Høitidelighed med
varm Punsch. Madamen var nok kommet i Lune.
Ingen lod dog, som han ænsede Tilberedelserne, før
han blev nævnt ved Navn og budt hen. De gik da frem
hver for sig og bukkede og drak, strøg sig med
Haand-bagen over Munden og sagde: — «Tak, Madam!» —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
