Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rutland
51
Saa var der en gudsforgaaen engelsk Kaperkaptein,
som hed John Clarlight. Han sparte aldrig noget
Menneskes Liv, naar han først havde entret en Skude; og han
havde vundet saamange Rigdomme, at han gik med
Ballast af Sølv og Guld.
I et blodigt Slag var han kommet mellem to
Hollændere og holdt paa at maatte stryge Flag, fordi han var
aldeles synkefærdig; men, da han skulde tage Haanden i
Flaglinen, kjendte han paa sig, at han ikke aarkede det,
og saa rakte ban Haanden imod Nord og bad den Onde
hjelpe sig.
Da der idetsamme kom nok en Sending med
Skraa-kugler indefter Dækket, og den ene Hollænder gav sig
til at entre, greb han en Lunte og sprang ned i Kahytten
for at lade det hele gaa tilveirs. Der saa han paa sin egen
Plads ved Bordet en svær hvidskjægget Mand i
Sjøstøv-ler; han var ganske bleg og stirrede paa ham med et Par
røde Øine, der syntes at mangle Øienlaag:
«Vil Du nødig stryge, John Clarlight?» spurgte han.
Kapteinen svarede ikke, men fo’r forbi ham lige ned
i Krudtkammeret; — kun saa han, at den anden lo.
Der var gaaet en Kugle gjennem Krudtkammeret, saa
alt var i Vand som en sort Grød, og det vilde ikke fænge.
John Clarlight kom ind igjen; han hørte Hollænderen
trampe ovenpaa Dækket.
«Vil Du slippe at stryge, John Clarlight!» spurgte
Manden paany.
«Aa, de har vel alt strøget for mig deroppe!» svarede
denne; der lød netop et vældigt Hurra fra Hollænderne.
«De kan ikke, saalænge som jeg holder i Flaglinen»
— og nu saa John Clarlight, at Manden virkelig sad og
holdt paa Linen, hvordan det nu gik til; — «heller ikke
skal Du synke eller Skibssiden lide Saar, saalænge som
jeg sidder her.»
Dette var nok for John Clarlight. Han greb en Økse
og sprang igjen op paa Dækket. Og saa underligt gik det
til, at han og de faa af Besætningen, der var igjen,
alligevel klarede Hollænderne fra sig.
Hele Eskadren stod indover mod Kanalen; men John
Clarlights Galiot blev altid længere agterud. Han mente,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
