- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / III Bind. Rutland. /
52

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

Rutland

det korn af al den Sjø, de havde i Lasten, og prøvede
med Pumpen, men denne viste ikke en Draabe Lækage.

Om Kvælden, da Dækket var spulet og saa meget som
muligt i Orden, gik Kapteinen igjen ned i Kahytten;
han havde opsat det i det længste. Der sad den gamle
fremdeles med Snoren i Haanden.

«Tak for Tjeneste,» sagde John Clarlight, «men nu
hjælper jeg mig fuldskurendes uden at hyre nogen
herude fra Doggeren.»

Manden svarede ikke, men viklede blot Linen to Gange
om Haanden.

«Slip Linen!» raabte John Clarlight, og da den anden
heller ikke nu svarede, blinkede hans Økse i Luften. Han
mente at hugge den over; men Øksen gik igjennem baade
Linen og den gamle og bragede i Bordet, saa der blev et
dybt hvidt Skaar.

«Saa Du mente, vi skulde skilles saa hastigt, John
Clarlight!» sagde han ganske roligt. «Ser Du, — slåp jeg
Linen, vilde baade Du og Skuden synke i det samme
Minut; thi I skulde, om alt var gaaet til med
Redelighed, være sunket idag; jeg er Manden, som har Retten
her paa Doggeren. Jeg ser igrunden ligesaa gjerne, det
gaar til Plumps med engang, og vil Du skjære over
Flaglinen, saa vær saa god, naar Du vil!»

Men nu var John Clarlight ikke længer saa hidsig paa
den Ting.

Den gamle betragtede ham med skjult Haan; — «Ser
Du,» — vedblev han — «her gjør jeg Linen fast ved
denne Spiger over Skabet. Saasnart Du vil, behøver Du
bare at vikle den af; men, — løser Du Dig ikke hvert
Aar ud med tre Fartøier, saa kommer jeg selv
Nytaarsnat og slipper Linen.»

«Mener Du, at Du har sat den fast nok deroppe?»
spurgte John Clarlight bleg.

«Rører Du ved den, saa ryger den!» sagde den gamle
og forsvandt med en Haanlatter.

Men hvergang den er ifærd med at rustne af, kommer
han igjen med et gammelt Søm nede fra Havbunden,
eom han selv slaar ind.

Siden farer John Clarlight over hele den vide Doggers-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/3/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free