Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Rutland
ud fra Montrose i Skotland. Han laa og baksede i
Styg-geveir og Snetykke og kort Dag, og saa blev det mere og
mere umuligt at komme paa det rene med Kursen. Han
fo’r urolig den ene Gang efter den anden op paa Dækket
for at se og prøve Udsigten og saa ned igjen i Kahytten
til Sjøkartet paa Bordet. Men han blev bare mere uvis.
Da han saa igjen kom ned, stod der en Mand i en tyk
Pjekkert, som saa alvorligt paa ham og viste med Haanden
henover Sjøkartet. Skipper Vollan var en kristen Mand
og ikke spøgelseræd; men han blev dog ligesom lidt
forbløffet, vendte Øinene bort for at blive Synet kvit og
gik op paa Dækket. Straks efter betænkte han sig og gik
ned igjen. Da kom Manden atter tilsyne. Han pegte
dennegang endnu alvorligere paa Kartet i samme
Retning som før, og saa forsvandt han.
Det var i Nord-Nordvest, Manden havde pegt. «Vil Du
berge Dig, saa styr straks slig!» — det forekom ham, som
det omtrent var det, der var sagt uden Ord. Da han
havde gaaet lidt oppe paa Dækket og summet sig over
dette, kommanderede han pludselig Kursen over i
Nord-Nordvest.
Han havde ikke gjort mere end en halv Vagt, da han
nede i Læ saa et Vrag med alle Folkene i Riggen. Han
fik sat Baad ud, og da den for anden Gang lagde fra
Borde med Resten af Folkene, sank Vraget. Den sidste,
som kom op, var Skipperen, og — det var netop Manden,
som havde staaet og vist paa Sjøkartet.»
Det var en sjelden Begivenhed ogsaa for Madam
Kristensen, at hendes Mand udtalte sig saa vidtløftigt; det
var, sandt at sige, den første lidt længere Historie, hun
havde hørt ham fortælle i sit Liv. Men hun lod sig alt
andet end mærke med det og sad meget høi og
ligegyldig vuggende med Foden, idet hun strøg med
Haanden frem og tilbage over den brede Sølvuhrkjæde, som
hun havde under det i Brystet aabne Kastesjal.
Lidt kneisede hendes statelige Figur jo, som hun sad
der med Kysen paa Hovedet, og hun nikkede et Par
Gange, som hun vilde sige, at af saadant mærkeligt kunde
de nok komme frem med en hel Del, naar de eller
rettere Kristensen først vilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
