Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rutland
55
Da han sluttede, fyldte hun en Rest af Muggen i sin
Mands Glas og sagde i en vis fornem Tone:
«Bernt! — ser Du ikke din Fars Pibe er slukket...
gaa efter Fyrstikker til ham.»
«Spørg Lodsen, om han ikke kan fortælle om Sjørøvere,
Mor,» hviskede Bernt ivrigt; men hun hørte ikke paa
det Øre og lod Sønnen springe ned. Endelig udbrød hun:
«Det er mærkelig saa meget Du véd, Kristensen! naar
Du blot vil fortælle. De maa vide, Lods! Kristensen har
i sin Ungdom forlist tre Gange; og sidst med
Rutland her.»
«Det er ikke bra at forlise, Mor!» brummede hendes
Mand, der dog mulig følte sig behagelig berørt af sin
Halvdels paaskjønnelsesfulde Behandling, «saa det er
lidet at snakke om for mit Vedkommende. Ja det skulde
da være, dengang vi stødte sammen med den spanske
Brig nede i Kanalen, for da var det nok saa nær paa
Nippet til at Du aldrig skulde blevet Madam Kristensen.
Det var en styg Historie, og den, som engang har været
med paa sligt, blir ikke længere saa snar til at raade
Ungdommen til at gaa tilsjøs. Jeg var let Matros
dengang og fo’r med en stor engelsk Bark, som hed
Plymouth, hjemover med Hyre til Reval. Det var en fæl
svart Nat ude af Dunkerkens Fyr med Storm og svær
Sjø. Regntaagen laa saa tæt, at vi knap kunde skimte
vore egne Landterner og ikke se to Fod foran
Boug-s prydet.
Vi laa krydsende for Stormseil og drev det med
Stormsignaler og Klokkeringning. Af og til satte vi en Raket
op eller skimtede Lysningen af en inde i Skaadden og
hørte Skud. Hos os var alle Mand paa Dækket, saa havde
god Udkig kunnet gjort det, var der Øine nok baade paa
Bakken og i Riggen, og det var vel ogsaa Grunden til,
at vi havde alt saa parat.
Med ét, netop som vi var gaaet nedover i en af de
svære Rullinger, bragede der ud af Mørket et svært høit
Fartøi indover Fokkerøstet. Det var, saa vi faldt
overende paa Dækket, og lige efter vilde vi alle som én entre
over i den fremmede, der laa og ragede høit over os.
Men saa begyndte det at brage og knage, og Fartøiet gled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
