Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Rutland
af igjen. Vi hørte paa Raabene og Skrigene over os, at
det var Spaniere, men kunde ikke se et Liv.
«Hvad er I ladet med?» raabte vor Kaptein.
«Med Salt!» svarte den spanske. — «Og I?»
«Med Jern!»
«Aa Jesus!» — hørte vi ombord i Spanieren.
Og borte blev han; vi hverken hørte eller saa mere til
dem. Og lidet Stunder havde vi til at se efter, for vi
havde vor fulde Hyre med at hjælpe os selv og fik travlt
med at sætte Storbaaden ud. Vi havde den svarte Sjø i
Lasten. Fem Minutter, efter at vi var fraborde, hørte vi
et Knald. Det var Dækket, som sprang, og lige efter saa
vi Lanternerne lægge sig ned mod Vandet. Det var ikke
gaaet Spanieren bedre; men den spanske Brig havde
taget Besætningen med sig. Vi fik siden vide, at den hed
St. Giuseppe og var fra Torrevieja.
«Men Kristensen!» udbrød Madamen forfærdet, idet
hun kneppede Hænderne sammen og saa paa ham. «Du
kunde jo være baade død og borte, uden at jeg havde
faaet vide et Ord om det!»
«Ja, Mor, derfor kan Du skjønne» — han pegte med
Mundstykket af Piben hen mod Bernt — «at jeg har
Erfaring for noget af hvert, naar jeg siger, at han der
ikke skal tilsjøs. Nu, nu» — tog han sig, da han saa, at
Themaet vilde føre til Modsigelse — «der er endda længe
til det; Gutten skal jo konfirmeres først, og til den Tid
kan han faa Lyst paa noget andet. Og faar han Lyst paa
noget, saa véd jeg, Du faar Lyst paa det samme, Mor!»
Der blev en Taushed hvorunder Bernt sad og hamrede
og slog med en Tougende.
Lodsen stod og speidede udover med Natkikerten. Han
havde ventet at se sin Skøite nogetsteds i Lysgrænsen af
Viberoddens Fyr.
Idet Anders løste Nils Kobbervig af med Rortørn,
sagde Kristensen:
«Nord—Nordvest—halv Vest, Anders! hele Vagten —
ikke saa, Lods?»
«Gjerne en Streg eller to vestligere, saa gaar I
rummere om J æderrevet. Det blir bén Vest imorgentidlig.
... Der er som en Ring om Maanen, — ser ud til noget
af hvert.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
