Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61 Rutland
«Men» — spurgte han bekymret, idet han saa paa Tøiet,
som laa der halvoprullet — «har Du taget nok Dug,
Mor? Det var bare en Stump, sagde Du, og det duer
ikke at gaa for Stumperne til Høitids. Og liden er Du
ikke, maa Du huske paa. Du er ikke længere saa smal
at snøre, naar Du skal til Kirke.»
Hun lagde Tøiet ind og satte sig til at spise.
«Ja det er sandt, Mor, — her har været én ombord og
spurgt efter Dig, — saadan en ung Fyr med Briller. Han
hed Werring.»
«Det var vel et eller andet, han vilde have fragtet.»
«Aa Fragt! — Det var en Student eller noget sligt;
han spurgte, om vi kom til at gaa op om østerrisøer.»
Madam Kristensen stansede pludselig med at spise og
spurgte spændt:
«Werring? En lyshaaret høi én, som gaar saadan med
Ho’det?» — Hun lagde sit lidt paa skjeve. «Véd Du,
hvem det var? Ingen anden end Mina Nørregaards...
Naa,» stansede hun sig selv — «det véd Du jo ikke noget
om. Men det var ingen anden, siger jeg Dig.»
«Ja, jeg kunde tænke, det var en af dem, Du har dine
egne Papirer for, Mor —» — han havde taget frem sin
svære Skindtegnebog og begyndte at tælle og forsigtig
lægge ind en Bunke store krøllede Papir-Enkeltdalere,
idet han hvergang vædede paa Fingeren for at
overbevise sig om, at der ikke hang to sammen.
«Og han spurgte efter mig? ... om vi skulde op om
Østerrisøer, Kristensen!» sagde hun med ét i Oprør, idet
hun reiste sig. «Jeg tænker, jeg véd, hvad Pligter
Forældre har imod sine Børn, om det saa er selve
Nørregaards. Men ifjor Sommer, da vi var i Østerrisøer, fortalte
Frøken Mina mig det altsammen, og at han havde
maattet reise nordpaa og blive Huslærer, fordi Sorenskriveren
ikke vilde vide af, at de holdt af hinanden. Og saa havde
hun maattet love sin Far ikke at skrive... Naa ja, jeg
mener, hvad jeg mener om sligt, Kristensen, — lad det
nu aldrig saa meget være en stor Mand som Sorenskriver
Nørregaard.» Hun satte Haanden i Siden og blikkede
paa ham, som han kunde være den angjældende. —
It
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
