Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Rutland
«Mina Nørregaard har jeg klædt paa og lagt tilsengs, da
hun var Barn ...»
Kristensen ænsede ikke videre hendes Betragtninger;
han var optaget af at tælle og ordne sine Penge.
Hun skulde netop igjen tage fat paa sit afbrudte
Maaltid, da Kahytsdøren aabnedes paa Klem og Nils stak sit
rødhaarede Hoved med den store, krumme Næse ind:
«Han er her igjen, den frakkeklædte Fyr fra i
Formiddag. Han vil gjerne faa snakke med Madamen. Og
jeg skulde sige fra Bryggefuldmægtigen, at Losningen
først kunde begynde Klokken tre.»
«Saa. Javel! Men Fyren med Brillene er for Dig, Mor.
Du skal se, han vil have Dig til at fragte en Hilsen
nedover for sig.»
«Han har staaet der paa Bryggen og vrikket og bøiet
paa Stokken, mens vi holdt paa med...»
Nils maatte hastig vige tilside for Madamen, der uden
at høre paa ham skyndte sig opad Trappen.
Da Kristensen var bleven færdig med at tælle sine
Penge, puttede han Skindbogen omhyggelig ind under
Tøiet i sin Skibskiste, som han laasede og lagde sig
derpaa ind i sin Køie.
Han syntes et Øieblik, han hørte sin Hustrus Stemme
gjennem det halvaabne Skylight. Han prøvede at høre.
Men straks efter forkyndte en lydelig Snorken, at
Skipperen paa Rutland sov den retfærdiges Søvn___Han
havde tjent udmærket paa Stettinerpotetesen paa
Opturen, og nu saa det heller ikke saa daarligt ud med
Silden...
Kristensen sov baade længe og godt, og han sov lige
ufortrødent, da hans Hustru en hel Time efter høist
bevæget kom ned i Kahytten igjen, hvor hun snarere lod
sig falde end satte sig paa Bænken nedenunder den Køie,
hvori hendes Mand laa. Hun blev siddende med
Hænderne i Fanget fuldt optaget af sine Tanker. Af og til
gjentog hun med et dybt fra det brede Bryst hentet Suk:
— «Stakkels Menneske!»
«Det var svare, saa Du sukker, Mor.»
«Og skulde jeg ikke det, naar jeg véd hvor sørgeligt
det er? Men Du kan gjerne vedblive at snorke, Kristen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
