- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / III Bind. Rutland. /
67

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67 Rutland



Kristensen havde ogsaa samme Eftermiddag været oppe
i Sparebanken i Øvrebyen med endel Penge og mødt den
Bemærkning af Kassereren:

«Iaar har De nok ikke tjent videre, Kristensen!»

«Aa nei, Hr. Kasserer! — en stakkars Skipper faar
være fornøiet, naar han klarer sig.»

«Stakkars Skipper! — som eier opimod to tusinde
Daler og dertil sit Fartøi.»

«Kassereren skulde vide, hvad hun koster, det er ikke
som med et nyt. Og saa Lønningerne.»

«Ja vist, De blir arm, skjønner jeg,» lo Kassereren,
idet han rakte ham Bogen kvitteret tilbage.

Kristensen havde nu lidt ogsaa oppe i Trondhjem, som
han ikke snakkede om. -

Juledags Morgen skinnede Messingklinken i Gangdøren
hos Kristensens som en Sol, og der hang nystrøgne
Gardiner i Vinduerne. Der var en vis høitidelig uoplukket
Taushed over Huset, indtil Døren ud paa Formiddagen
aabnedes, og Ægteparret med sin Søn steg nedad
Trappen i fuld Kirkepuds, Kristensen i sine blaa
Sjømands-klæder, og Madam Kristensen i sin staselige Bombasis
Kjole, som hun havde ladet sig sy i Kristiansand.

Som de i det kolde Klarveir spaserede opefter Gaden,
hvor Sneplogen nylig havde gaaet, besvarede de en
Række Hilsener baade ud af Vinduer og Døre, og Madam
Kristensens nye sorte Kjole mønstredes og maaltes
samtidig af mangt et Øie. Den blev paa en Maade
Formiddagens Nyhed nede i Gaden, — ikke hverken for Stoffet
eller Faconen. Men det kunde én og hver være vis paa,
at, kjøbte Madam Kristensen sig en saadan Kjole, saa
havde Manden havt et Kronaar.

Paa Hjemveien fra Kirken kom de i Følge med
Takkelmester Kjelsberg.

I sin lange, blaa gammeldags Frak med Stroppen høit
i Nakken var han lige saa keifcet paa Land som i sit Es
ombord. Idag staurede han hjemover paa sine tykke Ben,
som han udtrykte sig, «fra Templen», og det gik med
idelige Stansninger nedover.

Madam Kristensen var nu engang hans Yndling, og hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/3/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free