Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Rutland
maatte høre fuld Besked om hans lille Datterdatter,
hvordan hun havde havt det i Mellemtiden.
«Vild og gal... vild og gal, Madam! ... lærer af alle
Gutterne hernede,... jeg tænker af Eders Bernt med!»
— han hyttede spøgende mod denne med Stokken —
«Ja, af Dig med, Du er ikke for god, — og havde jeg Dig
ombord under mig, skulde Du kjende Mester Erik...
Mester Erik! — Men som hun kan regne!.. .for et Hoved
hun har.. .Tolv Aar gammel, og saa regner hun alle
mine Stykker ud i Hovedet! ... behøver ikke at skrive
op, spørger bare Polly... Men tror I, hun vil til med
Forklaringen? nei, læse vil hun ikke, det er den tredie,
jeg har ladet hende faa, Madam Kristensen. Den første
slåp hun i Brønden, sagde hun, og den anden kom hun
til at miste paa Hjemveien fra Skolen. Naa, saa tænkte
jeg, alle gode Ting er tre og kjøbte nok en for tyve
Skilling. Den beholder Du, Polly! sagde jeg, eller ogsaa
— jeg holdt frem en liden Tougende til hendes
behagelige Eftersyn — faar Du smage samme Kost som Gutterne
ombord. Det var iforgaars! Og hun har den endnu.»
«Ja det tror jeg nok, der har ikke været Skole siden,»
mumlede Kristensen.
«Man maa opdrage saadan en med Alvor, Madam
Kristensen!... hvo som elsker sit Barn, tamper det itide,
siger Salomo. Og det skal jeg svare for, forfængelig skal
hun ikke blive. Hun skal ikke blive en af disse
Pyntedukker, som sætter sin Mands Penge overstyr i
Overdaa-dighed og Fiksfakserier. Naar jeg tænker paa, hvordan
det nu er, og hvordan det var før.»
«Ja, ikke sandt, Takkelmester! Se bare paa hende.»
Kristensen pegte spøgende paa sin Hustru, «her gaar jeg
til Søndags fuldrigget i fint engelsk blaat; men jeg lader
nok være at gaa til Luvart om hende der.»
«Da tror jeg, min kjære Kristensen!» — svarede
Takkelmesteren fint, «at den Ting lader nogen og hver være.
Jeg kjender endnu ikke den, som jeg vil sige gaar til
Luvart for Dem, Madam! ... det er en Kone, som tager
Haand med i Mandens Arbeide. Ja, kunde jeg faa min
Polly opdraget efter det Eksempel! Den skal tidlig
krøges, som god Krog skal vorde. Ikke sandt, Bernt? jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
