Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Rutland
Touge, mumlede som han et kort: — «Forestængstag»,
nikkede og slentrede saa fløitende videre. Naar han
stansede, stansede hun; naar han gik gik hun. Hun
vaggede og ludede med Skuldrene og lod Armene hænge
paa Matrosmanér. Uagtet al sin Overlegenhed kunde han
ikke lade være af og til at kige og se tilbage paa hende,
og nu fandt hun paa at stikke Tungen i Siden af Kinden,
saa at det saa ud som en stor Skraa. Saa stod hun stille
med Benene plantede fra hinanden, saa betænksom ret
ud og spyttede.
Folkenes Fnisen og den lystige klare Latter, hvormed
hun med ét sprang sin Vej forbi ham over Plankerne,
ærgrede og krænkede ham ind i Sjælen.
Havde Kjelsberg bare havt en Dattersøn istedetfor den
rødhaarede Datterdatter, — han skulde betalt ham det!
I de næste Par Uger mødte hun ham paa en anden
Maade. Hun spurgte ham impertinent, om han havde
Lov fra Skolen den Dag. Havde der bare været et andet
Takkelloft at ty til; hun gik der som en Formørkelse
paa Glæden.
Bernts Liv ombord de otte Maaneder af Aaret mellem
lutter Sjøfolk havde sin gode naturlige Part i dette hans
Voksenmands Væsen. Men i Vintermaanederne hjemme
blev det ikke blot Polly, hvem det gav Anledning til
Kritik. Paa Skolen var der hundrede Næver, som var
lystne efter at banke ud Ujevnhederne og en Række
Erfaringer havde tilslut lært ham ikke for let at optage
enhver Anledning til Fornærmelse, men heller i det
længste se til at manøvrere sig fra Sammenstød.
Det var en Lørdags Eftermiddag ude i Februar. Man
havde fri af Skolerne, og Legepladsen paa Isen omkring
Skibene vrimlede sort af Forstadsgutter og Piger. Paa
Skøiter og Kjelker kom de staaende og agende ned paa
Isen helt ovenfra Kjelsbergs Reberbane. Der var en
Hujen og Skrigen, saa man ikke kunde høre sin egen
Stemme.
Da Bernt kom, hørte han ikke desto mindre meget godt,
at én raabte oppe fra et Fartøi, som Gutterne netop
lavede sig til at entre og forsvare:___«Se der kommer
Rutlandsrotten!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
