Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73 Rutland
Det var ikke værdt at tage sig det nær, det var vante
Sager; han gav sig ind i Legen og fik derunder døie
Øgenavne som: i— Æblesækken! . . . Bavianen! . . .
Fragtemadamen!» ...
Det var først, da de kom til Rutland og en raabte:
«Hei Gutter, ombord i Madam Kristensen!» at han
begyndte at blive noget hed om Ørene og i Øieblikkets
Opbrusning langede ud efter den nærmeste, som huiede.
Han vandt imidlertid straks sin Koldblodighed tilbage.
De var for mange, og han havde intet andet at gjøre
end at trække sig ud af den altfor ulige Affære.
Man huiede og hylede jo igjen bagom ham, idet han
gik; men Bernt lod sig ikke anfægte, han vidste, hvad
han gjorde og gik langsomt uden at skynde sig. Polly
Kjelsberg og endel andre Smaapiger stod med deres
Kjelker lige ved og betragtede Tilbagetoget. Da han kom
forbi dem, sagde Polly:
«— Gaa hjem og sladdre Du, Bernt! — saa faar Du
Kage af din Mor og Bank af din Far.»
Der var det, som kunde være formeget ogsaa for Bernt.
Ligesaa sindigt overlagt, som han havde lagt Kursen den
ene Vei, lagde han den nu den anden; han vendte
langsomt tilbake til Rutland, og kløv ombord i den.
Der blev et Hyl. Rutland skulde entres. Bavianen
skulde bankes ... skulde svinebindes og tampes ... nyse
rødt... kjøres paa Ho’det ned i Lasten og bruges til at
stoppe Lækagen i det gamle Traug! ... Nogle begyndte
at synge og pibe og hyle og huie paa en Spottevise:
«De Knober har paa Brasen, og med sin gisne Boug,
hun drikker som et Asen og seiler som et Traug!
Og Skuden er en Træsko, og Skipperen en Fant,
Og Kosten Grød og Nakker med lidt Erter ind iblandt.
De pumper hvert et Etmaal saalangt, som de skal frem,
de pumper sig til Østersjøen og pumper hjem igjen.»
Som de sang paa de sidste Ord, vankede den første
Næsestyver over Rælingen. Det var Bernt, som benyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>