Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Rutland
De fik idetsamme Øie paa den, de talte om, og holdt
inde.
Kristensen lod, som han intet havde hørt; men, at han
var rød i Ansigtet, skyldtes ikke blot Vinen. Byfogden
havde virkelig forbigaaet ham og hellerikke hilset! Han
tænkte ikke paa Lodsoldermanden under hele
Begravelsen, kun paa, at han var forbigaaet, og hvad der kunde
være iveien, heller ikke var han istand til at følge Talen
ved Graven.
Da han kom hjem, var han mod Sædvane efter et Lag
ordknap og grætten, og hans Hustru fik ikke tre Ord ud
af ham om hele Høitideligheden, ikke engang saameget
som en Hilsen fra Enken.
«For et Humør Kristensen var i!»
Og ikke bedre blev det de følgende Dage! Madam
Kristensen havde aldrig set sin Mand saadan før. Hjemme
i Huset taalte han ikke saa meget som en Modsigelse,
og baade Torsdag og Lørdagaften sad han mørk hjemme
istedetfor at gaa i Skipperklubben. Hun forstod, at der
var noget iveien, og gjorde sig saa tynd og myg som en
Vidie for at faa det ud af ham.
Endelig en Aften slap det frem, at han troede, at nogen
havde bagtalt ham hos Byfogden, og at han var bleven
forbigaaet som Medlem af Sjøretten.
«Og det gaar Du alene og skuler med, Kristensen? ...
Forbigaaet os, siger Du?» Hun reiste sig og satte
Hænderne i Siden. — «Og det har Byfogden gjort... mod
os? Saa 8aa...Saa saa... mod os!» — Hun gik hastig
et Par Gange over Gulvet og stansede saa foran sin
Mand. «Saadant skal Du lade, som Du aldrig mærker,
Kristensen! Gaa Du din Vei som en retskaffen Mand, og
lad saa de andre gaa sin. Overlad bare til mig at finde
ud, hvad det kan være!»
... Men hvad kunde det være? ...
Madam Kristensen tænkte paa dette hele Natten, indtil
hun tilslut saa Madam Enersens Ansigt som et Portræt
for sig i Mørket.
«Kjære Kristensen,» sagde hun den næste Morgen
omsorgsfuld, «Du tænker da ikke paa at gaa ud i
Morgenkulden uden din Kaffe? Jeg har sat den inde paa Ovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
