Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Rutland
og bankede paa Stuedøren, men fik den Besked, at
Byfogden havde Forretninger. Om Eftermiddagen var hun
der igjen, men mødte samme Besked og ligedan næste
Morgen. Det var ikke saadan, hun ellers var vant til at
modtages deroppe, og hun var ikke den Kone, som ikke
forstod en halvkvædet Vise: — at Byfogden havde en
Tanke om, hvad hun vilde spørge ham om, og ønskede
at slippe for at indlade sig paa det.
Hun følte sig baade saaret og urolig ved den
Behandling, hun havde mødt. Noget maatte det altsaa dog være.
Hun grublede og grundede.
Da Kristensen kom hjem til Middagen, lod hun sig
ikke mærke med noget, var lutter Elskværdighed og satte
selv Akeviten paa Bordet til ham, den han ellers kun
brugte at tage sig henne i Skjenken.
Madam Kristensen var baade klog og diplomatisk. Hun
havde Valget mellem flere Veie og grundede paa den
bedste. Et Øieblik var hun nær ved at gaa lige op til
Madam Enersen; der vidste hun, at hun stod ved Kilden.
Men den sødladne sledske Kone vilde nok forstaa at
lade hende gaa med en Kurv med Aal og kanske
oveni-kjøbet blot faa mere at basune ud bagefter. Jo-o det
skulde blive noget for hende at fare med, naar hun
kunde fortælle, at Madam Kristensen havde været der
og gaaet paa hende for at faa vasket Smudset af sin
Mand!
Hendes Ven Takkelmesteren var en agtet Mand, som
ikke gik Krogveie. Han hørte aldrig paa Rygter. Vidste
han noget, var det heller ikke let at faa ud af ham...
Imidlertid, — hun havde ingen Ro paa sig; noget
maatte prøves, og om Eftermiddagen sad hun ved
Kaffebordet hos Kjelsberg.
Der blev talt meget om Polly og næsten intet om
Bernt; den første Kop var drukket, og den anden skulde
forsynes med Fløde, da Madam Kristensen sukkede:
«— Den, som kunde gaa igjennem Verden uden at blive
bagtalt, Takkelmester!»
«Ja det var et sandt Ord, Madam Kristensen! Der
staar: «saa vi ikke bagtale eller tale ilde om vor næste,
men optage alt i den bedste Mening!» Naar Domsbasu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
