Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93 Rutland
... «Saa han har virkelig sagt det... Det er virkelig
Meningen, at Bernt skal blive igjen her, — at skille mig
med Gutten! Hun nikkede kort og uveirbebudende. Det
er paatide, vi faar afgjort den Sag, tænker jeg.» — Hun
gik hastig hen mod Kjøkkendøren, men stansede med
Haanden paa Klinken:
«— Javist, — i denne Dag! Jo før des bedre.»
Kristensen kom just op fra Rutland, da han underveis
mødte Efterretningen om, at Byfogden nu ogsaa havde
forbigaaet ham til Medlem i Skjønsretten over en dansk
Kornjagt, hvorom denne dog for en Tid siden selv havde
indhentet hans kyndige Raad. Det var Stener Berg, som
nede i Gaden fortalte ham, hvem der var opnævnt, og
paa vanlig høirøstet Vis forundrede sig over den høie
Øvrigheds Kyndighed, siden den sprang over en Mand
som Kristensen, der tilmed netop førte Slup.»
Ved Middagsbordet svarede han blot i Enstavelsesord
og spiste ikke videre. Han sad ganske taus, og taus gik
han fra Bordet. Hans Hustru forstod, at der var faldt
noget til, og opsatte sit Anliggende til om Aftenen. Det
var Synd at se ham sidde saadan, som om han hverken
hørte eller saa, og hun var ganske beklemt om Hjertet
og angst for, hvad det kunde være.
Hun turde ikke spørge ham ud, men trakterede ham
mod Sædvane med Eftermiddagskaffe, hvilket øiensynlig
mygnede ham op; thi han sagde mildt:
«Det er vel saa, Gjertrud, at jeg har det for godt
hjemme. Ude skal Skipper Kristensen nok ikke regnes
længere med, ser det ud til. Nu duer han ikke engang
til at være med at skjønne over et gammelt Jægteskrog,
som staar fuldt af Vand. Nei, — det er saa, — jeg blev
ikke mellem Skjønsmændene denne Gang heller.» — Han
tok Huen og gik nedover igjen til Rutland.
Madam Kristensen havde lagt sin egen Felttogsplan
imod hele Bagtalelsen. Det gjaldt blot at komme ud med
Rutland og dette saa betids, at ikke Kristensen kom
underveir med den grove Beskyldning, som stak under
Sladderen og al den Tilsidesættelse, han nu led.
Havde hun ikke været saa bekymret for ham, vilde
Byfogdens Færd have kogt i hende. Men med hans nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
