Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Rutland
«Ja men Du gi’r dem det jo selv. Der er jo ikke en
Skipper, som gi’r op alt hvad han eier.»
«Basta, siger jeg!... Naa, naa___saa saa ... Det ene
efter det andet! Nei» — mumlede han — «én faar ikke
undre sig for haardt over, at én ikke blir Skjønsmand
og ikke faar bære Lodsoldermanden.»
Han sad sammensunken og stirrede ned imot Gulvet.
Lysskjæret faldt hen paa hans Hoved, hvor Haaret var
begyndt at tyndes noget oppe ved Issen, og hun lagde i
dette Øieblik Mærke til, hvor graat det var blevet efter
Jul. Det var næsten mere graat end sort.
Hun stod og saa paa ham og blev med ét greben af en
Følelse af, hvor han led, og hvor lidet denne retskafne
Mand dog fortjente at sidde bøiet under Folks Foragt
paa den Maade. Og endda var hun glad, fordi han ikke
kjendte det værste.
«Kristensen! ...»
Han svarede ikke, — hørte ikke paa hende ...
Hun lagde den ene Haand paa Stoleryggen og med den
anden strøg hun over hans Hoved ...
«Hør Kristensen! — Jeg tror nok, Du kan have Ret
med Bernt. Vi to skal nok faa det godt, bare vi kommer
sammen alene for os ombord i Rutland igjen.»
Det var Lørdags Eftermiddag, da Polly Kjelsberg i
Styggeveiret sprang op af Trappen til Madam Kristensen,
drevet af en Tanke om, at der skulde komme den
belovede Kage ud af Besøget. Hun stansede i Gangen ved
at høre Bernt hulke inde i Kjøkkenet. Det maatte være
noget mer end almindeligt; thi hun saa gjennem den
halvaabne Dør, at han begrov Ansigtet i Hænderne mod
Kjøkkenbænken, og hele Kroppen rørte sig krampagtigt.
«Hvad er det, Bernt?»
Han saa paa hende og søgte at fatte sig.
«Har Din Far ... slaat Dig? ...»
Han saa blot stolt afvisende paa hende; men, da han
følte, at her tiltrængtes en Forklaring for at blive troet,
sagde han med afbrudt Stemme:
«— Jeg faar ikke Lov til at være med Butland iaar.
Jeg skal blive igjen her paa Skolen, — krybe op paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
