Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 Rutland
Bænken sammen med alle disse Krabbene ... hele
Sommeren ... hele Aaret igjennem! Men jeg skal ikke læse
et Støv! ... bare slaas.» Han knyttede Næven mod
Kjøk-kenbænken, saa Polly rigtig kunde indse, hvad der
skulde komme.
«Aa bryd Dig ikke om det, Du Bernt!... Vi skal ha’
det saa morsomt sammen. Kom bare op paa Takkelloftet
til os, Du, saa skal Du se, hvad vi skal finde paa. Nei,
saa Du skal blive hjemme?» — Polly havde øiensynlig
en stik modsat Opfatning af Faktum; hun saa det høist
glad og fornøiet an. «Og hvad bryr Du Dig om Skolen?
Den skal vi nok passe ...»
«Hør Polly! Tror Du, det gik an, at jeg kunde komme
op paa Takkelloftet saadan en Stund om Dagen og være
der ligesom en anden Lærling. Tror Du, Du kunde faa
din Bedstefar til at gaa ind paa det?»
«Bedstefar? jeg faar ham til, hvad jeg vil.»
«Vil Du prøve paa det, Polly?»
«Stol Du bare paa mig! Er din Mor inde?»
«Ja.»
Polly smuttede ind af Stuedøren, medens Bernt sad
noget trøstet med sit forgrædte Ansigt og grublede. Det
som om muligt satte Overmaalet paa Bitterheden var, at
Bergenseren netop var bleven hyret i Middagstiden, lige
før han selv havde faaet at vide, at han ikke skulde
være med.
«Hør nu, Polly!» sagde Madam Kristensen derinde;
hun gav hende den Dag to Peberkager, én til at spise
straks, og én til at tage med sig hjem i Lommen, — «Du
talte jo med Bernt ude i Kjøkkenet?»
«Ja han græd.»
«Du kan tro, det er Synd i ham, Polly! Han faar ikke
være med os, og nu skal han bli’ her og gaa i Skolen.»
Polly rystede samstemmende paa Hovedet.
«Ellers kunde han havt fri fra nu af og til Jul!» —
sagde hun.
«Ser Du, Polly! —bare ikke Gutterne blir slemme mod
ham igjen. Han forstaar saa lidt at passe sig for dem,
og naar hans Forældre er borte, saa har han ingen, som
hjælper sig paa nogen Kant.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>