Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Rutland
...«End De med!... og det vil eige meget. Ja lad De
Gutten komme med Ordresbrev fra sin Far, saa skal vi
gjøre ved ham.»
Idet hun nu skulde gaa, sagde hun: — «Kristensen
sidder saa alene hjemme om Søndags Aftenerne, og
dersom Takkelmesteren kunde ville komme op til os og
slaa en Passiar af med ham om Gutten, — bare det, at
Takkelmesteren synes, han har Anlæg, saa vilde vi være
glade ved at se Dem. Imorgenaften brygger jeg netop
Punsch, Takkelmester!))
«Tak Madam! ... forstaar... forstaar! ... Aa staa ikke
der og gab som en Hest, men hjælp Madamen til at
komme ned Leideren! ...Véd Du ikke saameget som at
hænge Merlespigeren fra Dig først, din Dromedar! Saa
skrup Dig!... Ja det kunde jeg nok tænke,» — sagde
han, da Matrosen slukøret vendte tilbage, — «at Du ikke
var den, som kom rapt nok did. Den Kone er i Baaden,
før en Kar som Du faar Tid til at snu sig om.))
Det havde kostet Madam Kristensen en vaagen Nat og
endnu en Dag i haard Strid med sig selv, før hun rigtig
fik gjort sig det klart, at det virkelig var saa, at hun ikke
skulde have Bernt med, — at hun ikke længer skulde
sætte saameget som et eneste Hjul i Bevægelse, ikke røre
en Finger for at fremvirke det hos Kristensen.
Nu, det ikke kunde være anderledes, havde hun i de
Dage, som var igjen, faaet travlere med at udstyre
Sønnen fra inderst til yderst for hele Aaret, end om hun
havde havt hele Rutland paa Skuldrene. Han skulde bo
hos Enken efter Værftsformand Nilsen, til hvem de havde
gammelt godt Kjendskab fra Mandens Tid, og til hvem
Madam Kristensen satte en særdeles Lid. Og da
Kristensen en Dag alvorlig bad Enken paase, at Gutten var flittig,
satte Madam Kristensen sig en Eftermiddag selv ind til
hende med sin Søn for i alle Maader at forklare hende,
hvad dermed skulde forstaaes, — at han skulde faa fiske
og være ude og ikke bare mures inde med Læsningen.
«Gutten slægtede hende paa, og der kunde ikke være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
