Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103 Rutland
gjort hende noget værre, end om de havde muret hende
inde i en Stue istedetfor at komme ud og leve i Luften.
Dertil kom, at Bernt var saagodtsom opdraget paa Sjøen.
«Det gaar let an at gjøre Ende paa en saadan Gut,
Madam Nilsen!»
Under alt dette, — medens Rutland udriggedes,
provianteredes og blev overgaaet med Skrub og Svaber baade
udvendig og indvendig, — syedes der paa tre Steder i
Byen til Bernt foruden hos Madam Kristensen, der drev
en Syerske til langt ud paa Natten. Det var seks nye
Skjorter, to Par Støvler og to hele nye Sæt Klædninger,
store, saa at han kunde vokse i dem, og den ene fine blaa
beregnet paa Konfirmation. Alt det skulde være færdigt
til Onsdagen og endda en ny Hue, Seler, et Fiskesnøre
og mange andre Smaating.
Prammen skulde han faa raade over; der maatte gjøres
noget ved den, og derom blev akkorderet. Bernt maatte
hele Tiden være hjemme og prøve; — han fik i den
Anledning fri fra Skolen.
Til Onsdag Morgen var det altsammen saa færdigt, at
han med Sandhed kunde kaldes en «Bernt velklædt».
Han fulgte sin Mor ombord i en ny Düffels
Hverdagsdragt, der var saa stærk og stiv, at den maatte kunne staa
af sig selv som en Rustning. Moderens Uhr havde han
faaet laant, men maatte love bare at hænge det paa
Væggen, ikke gaa med det, for ikke at forarge Gutterne.
— Det blæste en rask Nordvest. Spillet blev hevet,
Seilene mere og mere fuldt satte, medens Rutland gled
ud af Havnen i det aabne Farvand mellem Skibene.
Madam Kristensen stod med bankende Hjerte og Taarer i
Øinene ved Rælingen og saa ned paa Bernt, som havde
kastet los Fangelinen og nu stod i Prammen, der drev
længere og længere fra dem. Idet de bøiede ud af Løbet,
svang Gutten Huen. Madam Kristensen brast i Graad og
gik hastig ned i Kahytten.
Nils Kobbervig saa paa Anders og udbrød
hovedrystende :
— «Aldrig havde jeg troet, at Madamen der havde
kappet Trossen!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
