Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Rutland
IX.
Bergenseren.
Tre fire Uger efter laa Rutland ved Borkehullet i
Kristiania og indladede Jern og Støbegods samt
Potetes-brændevin i store Piber. Det sidste toges for Kristensens
egen Regning for at afsættes i Kystbyerne.
Kristensen havde paa hele Opturen været kort for
Hovedet. Folkene gjorde ham aldrig tilpas. Her i
Kristiania havde han ærgret sig over Bryggepengene og gik nu
saa ængstelig for Stuvningen af Brændevinspiberne, som
de tog ind fra Bryggen, at det var plat umuligt at gjøre
ham tilpas.
Der var Vaarblink rundt omkring baade paa Sjø og
Land; Pakhusvæggene ved Borkehullet var varme, og
Sneen borte fra Gaderne.
Men ombord i Rutland var der Graaveir; det var, som
den kunde være ladet med det, — bare Sjau og Arbeide
og knap Tale om Landlov for nogen af dem. Madam
Kristensen indsaa ikke, hvad Folkene havde at gjøre iland
andet end at sætte de stakkars faa Skillinger overstyr,
som de hidtil havde tjent paa Hyren.
Hun gik og ventede paa Brev fra Bernt og var hver
Dag en Tur oppe paa Posthuset ved Torvet og forhørte
sig; men kom ligesaa regelmæssig skuffet og knapmælt
ned igjen.
Dagen, før de skulde lette, kom hun ombord senere end
sædvanlig. Hun havde havt meget at gjøre oppe i Byen
og maatte opsætte med at forhøre paa Posthuset, da hun
vidste, at Kristensen ventede paa, at hun skulde komme
til Middagen, medens Folkene holdt Arbeidshvil. Hun
kom hastig og travl nedover Bryggen med Kastesjalet
knyttet og Posen ved Armen. Der kunde ingen se saa
utilgjængelig lummer ud som Madam Kristensen, naar
hun var i det Humør; der bed ikke Solskin paa hende.
«Nu skal Du se Fløien forandre sig!» — yttrede
Bergenseren til Anders, idet han saa hende komme hastig
nedefter Bryggen. — «Nu skal Du se noget. Jeg spaar
Dig baade Landlov og andet ikvæld.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
